Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Alle var af den Mening, at man strax burde sætte Sig
tilhest og sporenstregs drage mod Borganæs.
Ogsaa Engelbrekt havde reist sig, og man kunde se,
hvor dybt han blev greben af Svendens Beretning. Men han
sagde intet, førend den almindelige Summen var stilnet af,
under hvilken han ogsaa havde faaet Tid til at blive Herre
over Stormen i sit Hjerte.
«To Ting», sagde han derpaa, «maa her tages i Betragt-
ning: Svendenes Redning er det ene, Slottet i vore Hænder
er det andet, men af disse to Ting er det sidste vigtigere en&
det første. Nu kan det hænde, at vore lykkes at holde sig i
Taarnet, indtil Bondehæren er samlet, og da er de reddet, og
Fæstningen er vor. Kan de ikke, saa maa Herren være dem
naadig, men vi, som nu er samlet her, kan neppe tage Bor-
ganæs med Storm. Derfor synes det mig, som om vi, for at
vinde saavel det ene som det andet, ikke kan gribe til anden
Hjælp end den, som ligger i en klog Dagtingning. Den iblandt
os, som har den rappeste Hest, maa derfor drage afsted og
tale med Fogedknegtene paa Borganæs.»
Alle kappedes om at faa stige tilhest og ride til Borgen.
Engelbrekt valgte en af de yngste, og man hørte ham snart
ride henad Veien.
«Men ogsaa vi», sagde derefter Engelbrekt,» skal i dette
nu stige tilhest og drage ud, for at vi kan være rede, ifald
noget kan vindes ved Dagtingning.»
Snart sad alle tilhest, og efter en knap Times Forløb
standsede de i Nærheden af Borganæs, men bag Skoven, saa
de ikke kunde sees fra Borgen. Pater Johannes, der frem-
deles var med, men havde holdt sig et Stykke bag de øvrige,
kom nu gaaende hen til Engelbrekt.
«Det kommer for mig», sagde han, «som om Fogden
skulde være i vore Venners Hænder i Taarnet, og om saa er
Tilfældet, holder de sig nok godt derinde. Det maa Berg-.
manden kunne oplyse, naar han kommer tilbage. Var nu
dette saa, da synes jeg, du burde storme frem med hele din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
