Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGANÆS BRÆNDER. 469
paa hvilke de vilde fortsætte sin Flugt mod Syd. Eriks Op-
lysning om Bondehærens Anmarsch havde bevæget Fogden
at opgive alt Haab om Borgens Forsvar. Men det var dog
hans Hensigt at optræde endnu en Gang paa Borganæs for
ikke at lade sit Bytte gaa sig af Hænderne, men med sine
Svende atter bemægtige sig Herman Berman. Synet af Ryt-
terskaren slog ham med Forfærdelse. Den gjorde med én
Gang Slut paa alle hans mørke Planer, og det kunde
nu blive et Spørgsmaal, hvorledes han skulde kunne redde
sin egen Person. Var han bleven bemærket. Havde Ryt-
terskaren mærket ham, var der kun liden Udsigt til at und-
komme.
«Vi skilles ad, Magnus», hviskede han, «og lykkes vi,
saa træffes vi atter paa Køpingshus! Sving til Høire nedover
Engen, jeg vender om og rider Veien tilbage!»
Dette gik for sig, mens Engelbrekt vinkede til sig de to
Bergmænd. Da han saa vendte sig for at udpege de tvende
Ryttere, var de forsvundne. Han fortalte dog, hvad han havde
seet, og tilsagde de to Mænd at indhente om muligt Fogden,
der ikke kunde være langt borte.
De to Ryttere styrtede afsted, og man saa dem snart
forsvinde nedad den vestre Hælding af Aasen.
«Er Ræven ude i Skov og Mark», sagde derefter Engel-
brekt lavt til Munken, som endnu stod ved hans Side, «Saa
maa Jægeren være Herre over hans Hule, men dog skal vi
endnu oppebie mit Bud.»
En Stund derefter kom ogsaa Bergmanden, der havde
redet ned til Borganæs.
«Underligt», sagde han, «forefalder mig Borganæs nu.
Vindebryggen er trukket godt op, men ingen Svend fandtes i
Porttaarnet, som besvarede mit Raab, og da jeg lod blæse i
Hornet, saa jeg vistnok et Par Hoveder kige ud over Muren,
men de för væk som gale Mennesker».
Mandens Ord vakte baade Bestyrtelse og Vrede. Engel-
brekt besluttede selv at ride ned til Vindebryggen og lod den
hele Rytterskare trække sig foran Skoven, saa den godt kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
