- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
473

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BORGANÆS BRÆNDER. 473

Hænders Skjælven, af det voldsomt arbeidende Bryst og Ilden
i det mørke Øie, naar det hævede sig mod Himmelen, kunde
man slutte sig til, at hans Bøn gjaldt noget, som var ham
meget kjært og dyrebart. Det var Pater Johannes. Og alt
eftersom Vaabenbragen og Larmen dernede tiltog, blev Ordene,
som hans Læber hviskede frem, inderligere og Blikket varmere.

Og mens han bad, begyndte dybe, sitrende Toner at
svømme i Luften.

Det var Klokkerne i de nærmeste Kirker, der som almin-
delig i Farens Stund kaldte Folket sammen, og hvis Lyd af
Vinden bares langt bort og naaede saaledes ogsaa den bedende
Munk, og bebudede, at bevæbnede Skarer fra alle Hold mar-
scherede sydover.

Høitidelig og afmaalt kom Tonerne, den ene efter den
anden. Det var, som om en Morgensang opstemtes i Luften
af mægtige usynlige Stemmer, der bar Fred og Trøst til det
kjæmpende Menneskehjerte.

Til Munken kom de ligesom med Svar paa hans
Bønner, de var ligesom manede frem af ham — de var den
ydre Fornemmelse af aandelige Hærskarer, der skyndte sig
til de fortryktes og lidendes Hjælp.

Med et straalende Blik sprang den bedende Munk op.
Han ilede til en Høi, hvorfra han havde en vidstrakt Udsigt
til alle Hold. |

Svage Trommehvirvler hørtes i det fjerne og den dumpe
Lyd af tusinde Fødder, som trampede Marken.

Længst henne begyndte det at glitre i Skovbrynet, som
om hver Trætop, hver Busk havde skudt frem en Spydspids.

Det var Bondehæren, som kom marscherende.

En svag Stribe af blændende Lys ved den østlige Horisont
glitrede mod de blanke Spydspidser, saa at de syntes at
brænde, og for hver saadan liden Lue tændtes Haab og
Fortrøstning i Mandens Øie, og hans Hjerte bankede af
Henrykkelse.

Disse tusinde Gange tusinde smaa Luer, glitrende i
Gjenskinnet fra den opgaaende Morgensol, var et Billede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free