Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Kongen», gjenmælte Hr. Hans, «det forholder sig paa
samme Maade ogsaa med Kongen. Den Magt, som i disse
Dage er sprungen op i Sveriges Land, og som har sit Ud-
tryk i denne Engelbrekt . . . det er Kongen ædle Herrer!»
Herrerne saa paa hverandre og paa Hr. Hans, som om
de ikke havde forstaaet et Ord af hans Tale..
«Kong Erik maa ligesom I, ædle Herrer», fortsatte Rid-
deren, «bøie sig for denne Almue. Hans Magt er ikke saa
stor, at han kan knuse, derfor maa han vige. Det er en
mægtig Fjeldstrøm, der længe har været trængt tilbage ved
opførte Dæmninger. Nu er disse brudt, og Strømmen bruser.
frem i storartet Majestæt . . . desværre, jeg maa erkjende,
man har tvunget den kjæmpemæssige Naturkraft at sprænge
sine Baand . . . man kan ikke sige, at den selv har trængt
sjø-frem 2. >»
«De taler fremdeles i Gaader, Ridder!» sagde Hr. Bengt.
«Jeg henviser eder blot, ligesom Engelbrekt og hans
Medhjælpere har gjort, til Sveriges Lov og gamle Skikke —
der har I den Dæmring, som jeg taler om. Denne Lov er
bleven brudt, Kongens, min egen Herres Fogder har brudt
den. Disse Bønder vil intet andet end bygge den op igjen.
Sætter Kongen sig i Spidsen for denne mægtige Vilje, saa er
han mægtigere end nogen Konge i Kristenheden — og det
er mit Ønske, at han det maa gjøre — i andet Fald . .. ja,
mit Liv er en ringe Ting, det vil -ikke kunne redde Kong
Eriks Krone.»
Herrerne havde med spændt Opmærksomhed hørt den ædle
Ridders Ord, og i den stille, indesluttede Jøns Bengtssons
Øie skjød der Lyn paa Lyn, skjønt forøvrigt ingen skulde
kunne have sagt, hvad som rørte sig i ham. De ældre Her-
rer derimod lagde for Dagen en utvetydig Uvilje, ved hvad
de hørte. De syntes endog at finde sig bedragne i, hvad de
havde ventet sig at faa høre af Kongens Foged.
Det var heller ingen Smaating, som havde tildraget sig
for deres Øine. Med en Fremgang, der slog alle med For-
færdelse, havde Engelbrekt og hans Medhjælpere, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
