Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERRERNE PAA STOCKHOLMS SLOT, | 481
kaldte sine Bønder, rykket ud fra sin Hjembygds Dale og
Berg og erobret Slot og Stæder og tvunget Rigets Herrer at
følge sig. Fra Borganæs havde han rykket ned mod Køping,
hvor Slottet, ligesom det første, gik op i Luer; derfra havde
han marscheret til Væsterås, hvor Melcher Gjordsson godvillig
overlod ham Slottet, siden vendte han sig mod Uppsala, talte
med dets Almue og fik den mest stormende Jubel. Saa drog
han ned til Stockholm, hvor Hans Krøpelin sluttede Vaaben-
stilstand med ham til den llte November. Nu befandt han
sig foran Ørebro, hvis Foged, Matts Kettilberg, søgte at møde
ham med Vold og forsvare sit Slot.
Overalt havde Helten aabent sagt fra, nvorfor han og
hans Dalkarle havde forladt sine Hjem og draget ud med
Sværd og Bue. «I spørger hvad vi vil» — havde han sagt
til Adelsherrerne, som han kaldte til sig, mens han endnu
laa ved Væsterås — «I spørger, hvad vi vil, jeg og mine
Medhjælpere, alle tilsammen! Vi vil nyde Rigets Lov og Ret
eller imodsatfald sætte Livet til. Nu er det kommet derhen,
at Sagen maa afgjøres med Sværdet, og den, som nu er imod
mig og Sveriges Almue, han er Rigets Fiende og maa be-
handles som saadan, hans Gods skal herjes og han selv
dræbes, hvis han ikke rømmer ud af Landet. Mod os eller
med os — det er Loven, noget mellem de to findes ikke.
Vælg selv, gode Herrer, hvad I ønsker!» |
Saadan var hans Tale overalt, i Uppland som i Væst-
manland, og overalt strømmede Almuen til ham, og desto
vanskeligere blev Herrernes Stilling. Den første Følelse hos
dem var Forbauselse og Forfærdelse. Som Krister Nilsson
sagde, de havde ikke kunnet drømme om de Ting, som nu
tildrog sig. Men lidt efter lidt lagde den første Overraskelse
sig, Forfærdelsen gik over til Harme og Vrede, og man be-
gyndte at frygte for sig selv, naar man ikke lod sig bevæge
til at lytte til Bondehøvdingen. En og anden fandtes der
vel ogsaa blandt de mere fremtrædende Herrer, som indsaa
Retfærdigheden i Almuens Handling, som af Sjæl og Hjerte
troede paa og begeistredes af det storartede, det frimodige og
Engelbrekt Engelbrektsson. II, 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
