Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERRERNE PAA STOCKHOLMS SLOT, 483
klagede i Skovens Gjemsler, skulde en Ørn flyve op, hvis
Vinger vilde overskygge Riget.
Denne Magt, der med ét reiste sig i Selvopofrelsens hele
Majestæt, udøvede en tofoldig Virkning paa disse Herrer.
Hos nogle vaktes Begjæret efter at modarbeide, undergrave
og styrte denne Hindring ligesom forud Kongemagten. Hos
andre opstod og stadfæstedes alt mere og mere Overbevis-
ningen om, at hvad de nu saa, virkelig var en Magt, og at
denne Magt kunde bruges af dem ligesaa vel som af den
lille Bergmand. Til den første Klasse hørte de ældre Herrer
af Raadet, der selv kunde mindes, hvorledes Karl Ulfsson til
Tofta og Bo Jønsson Grip rev Scepteret ud af Magnus
Erikssons Hænder og efterlod et Halmstraa i Kong Albrekts;
Krister Nilsson (Vasa), Biskop Knut Bosson (Nat og Nat),
Oxenstjernerne, Herrerne af Nat- og Dag-Slægten, alle disse hørte
hid. Til de sidste faar man regne den rige og mægtige Karl
Knutsson (Bonde), kanske ogsaa Karl Ormsson (Væderhoved),
en og anden af Bjelkeslægten, i Almindelighed de yngre, der
vistnok havde hørt Tale om de svundne Tiders Glans og
Magtfuldkommenhed og ikke vilde give dem noget efter, men
dog ikke kunde være blinde for det sikre Fodfæste, de kunde
faa, om det lykkedes dem at vinde den Plads, som nu indtoges
af Engelbrekt Engelbrektsson.
De, der bedst kunde bedømme Engelbrekt og hele den
Folkebevægelse, han stod i Spidsen for, var de, der enten
ved sin Stilling i Almindelighed eller ved iboende Høimodighed
ikke lod sig lede vild af personlige Fordele, eller rettere stod
udenfor Forholdene paa samme Tid som dog tilstrækkelig
nær for at kunne se dem fordomsfrit. Saadanne var Grev
Hans af Ewersten og tillige Fogden paa Stockholms Slot,
Raadsherre Hans Krøpelin. Som Tyskere tilhørte de i Grunden
intet af Rigerne, og den sidste synes at have været en af sin
Tids ædleste Mænd. Stadig i Virksomhed for sin Konges
bedste, var han paa den anden Side ikke blind for de Mis-
forhold, der havde voldt Reisningen. Og tillige nød han en
høi og velfortjent Anseelse ikke blot som Medlem af Rigets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
