- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
493

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERRERNE TIL GØKSHOLM. 493

Snart havde han naaet det hellige Kapel. Det var Vads-
bro Kapel. Han saa sig omkring blandt de nærliggende Byg-
ninger, hvor han muligvis skulde søge sig et Herberge Natten
over, men antagelig havde han sine gode Grunde at ikke for-
haste sig heri; thi han søgte sig ganske nær Veien et skjult
Sted mellem et Par Graner.

Alt var stille, og Vinden trak saa sagte hen mellem
Træerne, at knapt et Blad rørte sig. Landskabet var smukt
at skue med sine Høie og Dale; men Naturens Skjønhed
syntes ikke at gjøre noget Indtryk paa den trætte Vandrer.
Han var helt og holdent optagen af et eller andet Emne, som
gjorde ham blind for alt omkring ham. Om det var Bekym-
ringer, som tyngede ham ned, eller om det var en eller anden
mørk Plan, som her udrugedes i hans Hjerneceller, vilde
have været vanskeligt for en ydre lagttager at afgjøre. De
sammentrukne Øienbryn, den knyttede Haand, der indimellem
sloges mod det løftede Knæ, den mørke Ild, som luede i hans
Øie, syntes snarere at tale for det sidste end det første.

I det lille Kapel blev en Messe afsunget, og Lyden
trængte frem til Skoven og Høien, hvor Vandreren sad; men
de hellige Toner gjorde ligesaalidt noget Indtryk paa ham
som den skjønne Natur. Tvertimod syntes hans Øie at tindre
skarpere og Furerne i hans Ansigt at udjævnes, som om
han nu først var kommen til et forønsket Maal i sit Sjælsar-
beide. Det viser sig stundom, som om det onde Sinds Tan-
ker fødtes og udvikledes hurtigere og sikrere Ansigt til Ansigt
med det skjønne og hellige, ligesom Varmen fra den samme
Sol bringer saavel Blommen som Slangens Æg til Udvikling.
Det er mærkeligt, men de helligste Ting er vanlig de nødven-
digste Vilkaar for Fremmanelsen af Mørkets Aander, og det
af Præsten indviede Ablat er endnu, ifølge Folketroen, et
ypperligt Indtrædelseskort til Djævelens Gjæstebud.

Manden blev afbrudt i sin Tankegang af nogle Ryttere,
der kom ridende henad Veien. De var fire i Antal. To
Herremænd red forrest og et Stykke bag dem to Svende.
De blev staaende, da de hørte Messen inde i Kapellet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free