Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERBRERNE TIL GØKSHOLM. A95
hvilken han hørte, var en af de rigeste og mægtigste i Riget,
« uagtet paa den Tid ingen af dens Medlemmer indtog nogen
særlig fremtrædende Plads. Men Mindet om Rigsdrotten Karl
Ulfsson til Tofta kastede en vis Glans over Slægten. Gamle
Ulf tilhørte en særskilt Gren af Ætten og var den femte i
Rækken efter Stamfaderen, da derimod Karl Ulfsson var den
sjette i Rækken fra Stamfaderen og tilhørte en ældre Gren,
der gik ud med hans Søn, Knut Karlsson, der døde før
Faderen.
Megen Glæde tilførtes den gamle Herre, der han sad 1
den store ensomme Sal paa sin Gaard, da de to Herrer, fulgt
af Sønnen, traadte ind. Meget blev talt og meget blev spurgt
om Kvelden, og mange Minder fra gamle Dage blev draget
frem og opstillet som Mønster for alt, baade det almene og
det private Liv. Helst talte han dog om sin Frænde og om
Dronning Margareta, hvis ivrige Tilhænger Karl Ulfsson i det
sidste blev, uagtet hun kraftigere end nogen af de Konger,
med hvem hun i sin Tid stredes om Scepteret, greb ind i
Herrernes Magt.
Det, som nu fandt Sted, idet Bønderne drog ud for at
tage Haand om Riget og dets Borge og Slot, det kunde denne
. Mand fra det forløbne Sekel ikke begribe. Han havde længe
før denne Tid trukket sig tilbage til sine Godse, og hvad som
havde tildraget sig efter Dronning Margaretas Død, ansaa
han knapt nok værd at ofre en alvorlig Tanke. For en
videre Udvikling af de Anskuelser, som oplivede Herrerne paa
Stockholms Slot, var saaledes Besøget paa Lagmandsø særlig
skikket.
Snart skiltes Herrerne ad, og de to fremmede førtes til
sit Soveværelse, hvorhen den ene af de hjemmeværende Søn-
ner, Sigge Ulfsson, ledsagede dem.
«De har dog», sagde denne til den ældre af de to Gjæ-
ster med et venligt, man kunde næsten sige indsmigrende
Smil, «De har noget, som tynger Dem ned, Ridder Bengt
Stensson, foruden det, hvorom vi har talt med min Fader i
Aften»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
