Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Skovstier, og hørte han nogen usædvanlig Lyd paa Afstand,
holdt han stille, indtil alt atter var tyst. Paa denne Maade kom
han ikke langt i Løbet af Dagen, og i Middagstiden, da Solen
brandt som hedest, tog han ind i en enlig forladt Stue i Skoven,
hvor han besluttede at oppebie Aftenen.
Da steg han atter tilhest, og alt eftersom Solen sank, og
Skumringen udbredte sig, nærmede han sig atter den store
Landevei, hvor han søgte at tage igjen, hvad han havde tabt
i Løbet af Dagen. Da Morgenen gryede, havde han naaet
Kolmården og Østgøtagrænsen. Men nu maatte han atter
søge fjernere Stier, og det saa meget mere, som han den
hele lange Dag et Stykke til Siden af sig hørte Lyd af Trom-
mer og Horn og af mange hundrede Stemmer, der sang. Han
tog for afgjort, at det var Bondehæren, som drog fra Nykø-
ping forbi Krokeks Kloster ned mod Østergøtland.
Det var et yderst besværligt og tillige farligt Ridt, men
Faren syntes at egge’ hans Mod. Da Solen sank, og August-
maanen seilede henad Himmelen og kastede sit Sølv over Hav
og Land, befandt han sig paa en Høide, hvorfra man kunde
se udover en stor Strækning af den nedenfor liggende Slette.
Det var Slettelandet mellem Kolmården og Norrkøping.
Til Venstre udbredte Bråviken sit Vandspeil, til Høire saaes
Glan og ved Horisonten hævede Ringstadholms Slot sine
Taarne mod Himmelen. |
Mårten Skriver havde dog ligesaalidt denne Kveld, som
den ved Vadsbro Kapel, noget Øie for de vakre Naturscener.
Hans Øie hvilte paa Landeveien, der slyngede sig ud af Sko-
ven noget til Venstre og gik et Stykke nedenfor Høideryg-
gen, hvor han befandt sig. Dernede paa Veien var det livligt;
den ene Hob efter den anden bevæbnet Almue marscherede
frem. Mårten var stegen af sin Hest og havde bundet den
til et Træ; selv gik han saa langt frem, han kunde, for bedre
at overskue den fremrykkende Bondehær. Nogle tusinde
Bønder kunde have marscheret frem, da med én Gang Stilhed
indtraadte paa Veien, og blot den alt hvassere Lyd af Skridt,
som fjernede sig, forstyrrede Aftenens Stilhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
