Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENEBÆRBUSKEN. 511
med Skriverens Fængsling, var Marken ikke saa sikker, at
. den kunde bære Tyngden baade af ham og den kjæmpende
lille Skriver. Enebærbusken stod tæt ved selve Kanten, og en
Del af dens Rødder var blottede, saa at under den var der
ligesom en Udhulning i Gruslaget. Den Rod, i hvilken Kjæm-
pen havde fattet Tag, og som havde givet hans Haand Fæste,
tilhørte Enebærbusken, og det kraftige Tag i den havde i sin
Mon bidraget til at løsne ogsaa de øvrige Rødder, der gik ind
mod Bergafsatsen.
Pludselig gav Marken efter under Kjæmpens Fødder, og
ligesom hvilende paa Enebærbusken rullede baade han og den
fængslede Skriver udfor Kanten.
Klangen af Bueskuddet vakte Engelbrekt af hans Drømme.
Han rykkede til, der han sad paa Hesten, og Pilen för langt
til Siden af ham ind i en Træstamme paa den anden Side af
Veien. Lyden fra Pilspidsen, da den bed sig fast i Træstam-
men bragte ham til at se did, og det høie Træ, som stod lige
indtil Veikanten, syntes at skjælve et Øieblik. Engelbrekt steg
af Hesten og gik hen til Træet, hvor Pilen endnu skjalv efter
Sin stærke Fart.
Han rykkede den ud og gik op paa Landsveien i Maane-
lyset, hvor han bedre kunde betragte den. Det var en Kob-
berpil med Staalspids, og i Skaftet var indlagt besynderlige
Tegn og Bogstaver af Sølv. i
Et vemodsfuldt Smil lagde sig om hans Mund, jo mere
han betragtede Pilen.
En Raslen fra Enebærbusken og Drønnet fra den ned-
styrtende Jordstrimmel bragte ham til at se op. Han saa dog
ingenting. De høie Træer stod der som mægtige Kjæmper fra
længst forsvundne Tider, og ingen Lyd afbrød den høitidelige
Stilhed. Blot en Ugle, der blev skræmt op fra sit Gjemme-
sted, fløi med tunge Vingeslag tvært over Veien.
Paa Afstand hørtes Hovslag, og efter en kort Stunds
Forløb viste en Skare Ryttere sig længst henne paa Veien. De
sporede sine Heste, da de fik se Engelbrekt, og inden nogle
Øieblikke var de ved hans Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
