- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
514

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514 | ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Pave

Fangen.

Dyster, mere end man var vant at se ham, nærmede *

Engelbrekt sig Bondeleiren og red uden at tale med nogen
hen mellem de langé Rækker ned mod Ringstaholm.

Et Stykke nord for Slottet laa Ringstad Gaard, der til-
hørte samme. Fogden havde ladet afbrænde Gaarden, men
en liden Stue stod igjen, og i den gik Engelbrekt ind for at
tage sig nogle Timers Hvile.

Herman Berman og Erik Puke stod der udenfor, da han
steg af Hesten; men han hilste blot venligt paa Ridderen og
klappede Herman paa Skulderen. Derefter forsvandt han, uden
at nogen hørte ham sige et Ord. Blot gamle Ulf gik ind til
ham i Stuen.

I Løbet af Natten kom den ene Hob efter den anden af
bevæbnet Almue marscherende, og der ankom tillige store
Skarer af Mænd tilhest. Ved Midnat var den hele Hær sam-
let og hvilte ud efter Dagens Strabadser. Blot de udstillede
Vagters Spydspidse glinsede her og der i Maaneskinnet, og
Strømmens Brusen hørtes i nogen Afstand.

Men tidligt paa Morgenen blev der atter Liv og Bevæ-
gelse i Bondeleiren, Vaaben pudsedes, og Heste lededes ned
til Strømmen og til Indsjøen Glan for at vandes, mens her
og der Ild blev opgjort for at tilberede medbragt Feltkost.

Snart viste ogsaa Engelbrekt sig, og omgiven af Herman
Berman og Erik Puke samt nogle Bergmænd, deriblandt Ketil
fra Bispbergs Klack, gik han om blandt de særskilte Hobe,
samtalte og spurgte, som en Broder samtaler med og spørger
sine Brødre. Og hvor han gik, og hvor han vendte sit Blik,
fulgtes han af aabne, ærlige, glædesdrukne Øine og hilstes af
haarde, men velmente Stemmer.

En Stund derefter steg han tilhest og red med et Par
hundrede Ryttere ned mod Slottet, efterat han havde givet
den øvrige Hær Befaling at marschere efter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free