Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FANGEN. B[7
«Vel har jeg hørt Tale om en Engelbrekt», sagde han, «der
med nogle Tusinde galne Bønder drager rundt Land og Strand
og lokker Kongens Mænd til at forlade sine Slotte, men aldrig
kunde jeg forestille mig hos den Mand en slig Enfoldighed,
at han skulde spørge Henrik Styke, om han godvilligt vilde.
overgive Ringstaholm. Betragt Slottet og sig, om du tror, at
det er saa let at tage. Ved mit gode Sværd, saavidt som
jeg ved, Engelbrekt, saa Skal du aldrig indtage denne Borg!»
Et saadant Sprog og en saadan Tone vakte almindelig
Harme. Vel havde mangen Foged gjort Indvendinger og søgt
at vinde Tid, men med en saadan Haan og en saadan Fræk-
hed havde endnu ingen vovet at træde frem for Engelbrekt
og Bondehæren. Erik Puke hug Sporene i sin graa Skimmel,
saa at Dyret holdt paa at flyve over den opblæste Foged, og
der gik en Murren af Uvilje gjennem Rytternes Rækker bag
Engelbrekt. OQgsaa han selv syntes med Vrede at betragte
sin Fiende, og hans Kind blussede.
«Mange Ord vil jeg ikke spilde paa den Sag», tog
Engelbrekt tilorde, «men saa hjælpe mig Gud, om jeg ikke
inden syv Dage trækker dig herud efter Haarene.»
Dermed vendte han sin Hest og red sporenstregs op til
Bondehæren samt fortsatte sin Marsch ned mod Slottet.
Fogden vendte sig noget slagen om til Slottet, men knapt
havde han der faaet Tid at komme sig efter sin Forbauselse
over Engelbrekts Dristighed, førend han saa Slotsbroen blive
forbygget med en saakaldt «Skjærm». Det var en Befæstning,
hvorved Engelbrekt gjorde sig helt og holdent til Herre over
Broen og Adgangen til Slottet.
Dette Arbeide foretoges strax, saasnart Bondehæren var
- fremkommen. Men knapt havde Engelbrekt givet Befaling
om Skjærmens Opførelse, førend han vinkede til sig en
gammel Mand, der sad tilhest et Stykke fra ham.
«Du, Bjørn, er nu den Mand, som vi trænger mest til . . .»
Manden fortrak ikke en Mine i sit alvorlige Ansigt.
«Jeg har hørt Tale om», sagde Engelbrekt, «at derude
paa den anden Side af Østersjøen i Tyskland og Frankland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
