- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
526

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

526 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,

med Tømmerflaaden og Taarnet hans største Opmærksomhed,
og da han om Aftenen kom tilbage til Ringstad, var han idel
Tilfredshed.

Da Engelbrekt kom sent paa Kvelden, lykønskede han
ham til en god Udgang paa Beleiringen.

«Det vil sige snar», gjenmælte Engelbrekt; «thi for os
betyder Tiden alt, og mange er de Slot, som venter paa os.
Vil Gud, saa agter jeg mig herfra ned til Sjøkanten. I Sø-
derkøping vil jeg holde Stævne med Østgøterne, og siden
drager jeg ind i Smaaland.»

«Gud og Sankt Erik hjælpe og beskytte dig, Engelbrekt»,
sagde Munken derved, «men nu har du først Rigets Herrer at
tænke paa. De kunde kanske gjøre en hurtig Ende paa hele
Befrielsesværket, om de faar raade. Jeg frygter for, at de
stoler paa din Lovlydighed, Engelbrekt; de mener, at du, saa
mægtig du end er i Spidsen for dine Bønder, dog ikke skal
vægre at adlyde en Befaling af Raadet . . .>

«Jeg vil ogsaa tale et ærligt Ord med de ædle Herrer»,
tog Engelbrekt tilorde, «de faar ikke glemme, at de selv maa
Staa under og indenfor Loven, hvis de skal befale i Lovens
Navn. De har længe nok levet, som hverken Lov eller Ret
fandtes, eller som om den blot var til for at undertrykke
.Rigets Almue; det er paa Tide at rykke dem ud af den Tro
og minde dem om, at hvis de havde gjort sin Pligt, havde
baade jeg og alle mine Medhjælpere i Ro og Fred faaet
Skjøtte vort Arbeide, pløie vore Agre og bryde vore Berg.
Jeg drager til Vadstena, Johannes, til Herremødet |»

«Vel gjør du deri, Engelbrekt, men stol ikke paa, at de
ædle Herrer betragter dig, som gode Fædrelandsvenner bør;
drag Saaledes til dem, at du ikke behøver Gidsler . . . Jeg
vil begive mig did forud, og hvad som der hænder af Betyd-
ning, skal du faa sikker Besked om.»

«Drager du til Vadstena, Johannes?» spurgte Engelbrekt
med øiensynlig Forbauselse.

«For dig, Engelbrekt, det er for mit Fædreland, maa
Ungdommmens Forvildelser falde .. . Den Ed, som jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free