Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
en og anden syntes at erindre sig, at de havde seet den
lange Munk udenfor St. Gørans Gildestue, hvor en Mængde
af de allerede ankomne Herrer havde holdt Stevne for at
raadføre sig med hverandre. Sansynlig tilhørte han nogen
af Biskoppernes Følge; thi man havde endog seet ham være
inde i Gildestuen en Stund.
Munken fæstede sig dog ikke ved de undrende Hobe af
sorgløse Mennesker; han gik langsomt sin egen Vei, og da
den sidste Lyd af de hjemover vandrende Borgere med deres
Hustruer og Døttre døde hen, steg han op paa en Høi ved
Veien, hvorfra man kunde se ud over den store Slette. Her
dvælede han længe, idet han stadig havde sit Blik rettet mod
Nord, som om han ventede at faa se nogen komme fra det
Hold henad Veien, og Støien af en stor Skare tilhest, der
kom fra Linkøpingskanten, fængslede ikke det ringeste hans
Opmærksomhed. Men mod Nord forblev alt stille, og tilslut
reiste han sig og begyndte at vandre tilbage til Staden, ogsaa
han. Indimellem vendte han sig dog om, og ved den mindste
Lyd blev han staaende og lytte.
Paa denne Maade havde han naaet Staden, hvor han
skred frem paa en af de Gader, som ledede til Klostret, da
en Rytter paa en svedryppende Hest sprængte henad Gaden.
Rytteren standsede foran Munken og spurgte:
«Har De seet, fromme Fader, om Biskop Knut fra Lin-
køping har redet ind her?»
Det var en liden, men velbygget Mand. Han sad ind-
hyllet i en lang Kappe, der rak lige til Fødderne, og den
røde Fjærbusk i hans Hat hang langt ned over Ryggen.
Munken studsede ved hans Tiltale, som om han kjendte ham
trods Skumringen og den høit opbrættede Kappekrave.
Munken besvarede hans Spørgsmaal benægtende, og Rytte-
ren red Gaden frem, indtil han ved Hjørnet af Klosterhave-
gaarden atter traf en Mand, til hvem han antagelig gjentog
samme Spørgsmaal. Som Følge af det erholdte Svar svin-
gede han da om Hjørnet og red hen til Klostergaarden. Her
standsede han og steg af sin Hest, som han overlod til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
