Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I VADSTENA. 539
Foran ham stod Tempelhvælvet høit og majestætisk, og
Maanens Straaler legede sin tause Leg paa Gulvet, paa
Søilerne og paa Helgenbillederne. Alt var sig ligt, men
Billedet af Frihedshelten var forsvundet.
Med tyste Skridt gik Munken frem til Alterringen i Høi-
koret. Her strømmede andre Tanker ind paa ham. Det var,
som om han havde seet et Syn ogsaa her. Han standsede
og strakte ud Haanden, og en Vredesflamme luede i hans
mørke Øie. Men snart forandrede Udtrykket sig i hans
Ansigt. Et blidt Smil lagde sig om hans Mund, og han gik
op Trappeafsatserne frem til Alteret.
Her faldt han paa Knæ og bad, men lige inde ved
Væggen, hvor Skyggen var. som tættest, og med Panden
støttet til det øverste Trappetrin. Hans Bøn var brændende
og inderlig, og Stenen, mod hvilken hans Pande hvilte, var
vaad af Taarer, naar han af og til løftede Hovedet og strakte
sine Arme mod det Høie.
Herunder aabnedes stille en Sidedør, og tvende Kvinder
traadte ind i Templet. Den ene var høi og majestætisk, den
anden var nedbøiet. Den sidste støttede sig til den første,
der næsten bar hende frem til Alteret, hvor hun segnede ned
med Hænderne foldede over Hovedet.
En Stund hengik, hvorunder ogsaa den anden Kvinde,
der bar en Nonnes Dragt, gjorde Korsets Tegn og mumlede
frem en Bøn til Radbaandet. Den ved Alteret knælende bar
samme Dragt som de fornemme Ridderfruer, blot mere enkel
og mørk. At se til var hun yderst svag, og blot ved
Nonnens Hjælp kunde hun reise sig fra Bønneskammelen.
«Hav Tak, fromme Moder!» hviskede hun og fattede
Nonnens Haand, som hun kyssede, «hav Tak for Deres
Godhed mod en fattig ulykkelig Kvinde. Ak meget, meget
har mit Livs Skjæbne skiftet, siden jeg sidst befandt
misclerr.»
«Herren er de svages og ulykkeliges Ven. Vær frimodig,
Frue! De har vendt Dem til ham, som alene formaar at
hjælpe . . . Og her under Tempelhvælvets Fred, her for Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
