Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Saavidt jeg ser rigtig, kommer en af Biskopperne hid-
over, Engelbrekt!»
«Lad ham komme, Ulf», svarede Engelbrekt, og umiddel-
bart derpaa aabnedes Døren, og Biskop Tomas traadte ind.
Biskoppen syntes rørt, da han traadte over Tærskelen,
Og i hans store talende Øine kjæmpede Glæde og Beundring
om Herredømmet. Han gik uden Omsvøb hen til Engelbrekt
og fattede hans Haand.
«Hav Tak, ædle Mand», sagde han, «hav hjertelig Tak!
Jeg har hidtil været i Tvivl om, hvorvidt De har havt Retten
paa Deres Side, Engelbrekt, og jeg har altid tænkt mig
Rigets Herrer og Mænd som de, der skulde udføre det Hværv,
som De har paataget Dem. Men fra denne Dag kan De
gjøre Regning paa Biskop Tomas som Deres sande Ven.
Saalænge jeg lever, vil jeg være Dem og den store, herlige
Sag, til hvilken De har viet Dem, huld og tro.»
«Det Sindelag har De denne Dag allerede mandig lagt
for Dagene, vedblev Engelbrekt, idet han med Varme trykkede
Biskoppens Haand, «og jeg har i mit Hjerte frembaaret min
Tak derfor . . . Nu glæder det mig at kunne sige Dem selv
det. Slige Mænd, som De, Biskop Tomas, og nogle flere,
behøver vi Bondemænd saare vel, eftersom, Gud bedre,
Størstedelen af Rigets Herrer og Mænd synes at have glemt,
at de er fødte i et Land, hvor Mandens Frihed har ligesaa
gamle Ahner som deres Herredømme !»
«Ja, ja, Gud bedre!» tilføiede Biskoppen, «og mit Ærinde
til Dem nu har just for en Del Hensyn til disse Herrer. Tag
Dem vel iagt, Engelbrekt, De har kun lidet godt at vente . . .»
«Hvad mig selv angaar, vil jeg gjerne følge Deres Raad»,
svarede hertil Engelbrekt, og blev ganske alvorlig, «men langt
naar ikke Mandens Blik i Mørket. Der maa Herrens Haand
lede mig, ligesom han har ledet vore Fædre.»
«Amen!» afsluttede Biskoppen og udstrakte dybt rørt
sine Hænder til Velsignelse over Engelbrekt.
En Stund hengik nu under dyb Stilhed, men da Øie-
blikkets høitidelige Luftning ligesom var flygtet, begyndte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
