- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
561

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRISTEREN. 561

Størstedelen af de Herrer, som nylig i Vadstena maatte
bøie sine stolte Hoveder for denne Almues Vilje og dens Tals-
mænd, behærskedes af slige Følelser. Harme og Misundelse,
Had og Frygt og dertil Begjær efter Hævn, — disse Følelser
var det, som rasede i deres Hjerter og gjorde dem blinde for alt,
udenfor Haabet om engang at kunne knuse den dristige Bonde-
høvding. Nogen Tanke for Riget, paa Sverige, som det fælles
Fædreland, for hvilket alle burde ofre alt, — noget saadant
fandtes ikke i deres Hjerner.

Deres egen Magt, deres egen Rigdom, deres eget Jeg —
det var for dem Fædrelandet. De havde tvende Fiender, den
ene var Kongemagten, den anden Folkemagten. Den første
var allerede overvunden, den sidste reiste sig just nu til Hand-
ling, ligesom vaagnende af en sekellang Søvn.

Det varede længe, inden Rigets Herrer og Stormænd kunde
fatte, hvad som nu hændte, og begribe, at Almuen virkelig
udgjorde en Magt i Samfundet, der havde Ret til Bestaaen i sig
selv. De vilde i det længste betragte altsammen som et Oprør,
som en Forvildelse, hvis Ophavsmand paa en eller anden Maade
burde ryddes af Veien. Med ham skulde alt falde tilbage
igjen til det gamle, ligesom Vaarflommen trækker sig tilbage
fra de oversvømmede Marker, efterat Sneen paa Fjeldets Isse
er smeltet bort.

Fornemmelig var de, der haardest havde spændt Buen og
derfor mest havde været Gjenstand for den betvingende Kraft

i Engelbrekts Optræden, tilbøielige til at handle i den Retning.

Biskop Knut og Hr. Birger Trolle havde flittig raadslaaet med
hverandre, lige siden de drog fra Vadstena, og det Raad, som
Biskoppen fik af Johan Wale om Natten i Klosterkirken, spil-
lede indimellem frem blandt de andre Traade i den Snare, hvis
yderste Maal var Engelbrekts Fald. Det kunde idetmindste
være værd et Forsøg.

Til den Ende havde Biskoppen denne Dag indfundet sig
i Søderkøping, og med ham fulgte Birger Trolle og Broder-
sønnen Bo Stensson.

Det var sent paa Aftenen, de forlod den prægtige Byg-
Engelbrekt Engelbrektsson. II. 36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free