Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRISTEREN. 567
«Er I af min Mening», sagde han, «saa sætter vi Jøsse
Nilsson, hvem vi alle kjender som en redelig og uforfærdet
Mand, til Høvding for den ene Skare, og er det min Tanke,
at han bør drage langs Kysten sydover. For den Hær der-
imod, som skal drage gjennem Smaaland, er det mit Forslag,
at vi sætter Herman Berman . . .!»
Herman för op ved disse Ord. Blodet strømmede til hans
Kinder og derfra atter til Hjertet. - Det var som en Tryllesang
havde kjærtegnet hans Øre.
Der laa i Fosterfaderens Ord en Erkjendelse af hans Værd,
som han ikke havde kunnet drømme om, og heraf udviklede
sig en Kraft, som bragte Dysterheden at vige fra hans Pande
og tændte Mod og Haab i hans straalende Øine. De alvorlige
Mænd saa undrende, hvorledes den unge Mand blev greben at
den Betydning, man tillagde ham, og et Bifaldssmil lagde sig
over deres Ansigt. Med mandig Holdning traadte han frem
for Engelbrekt.
«Ikke ved jeg», sagde han, «om du vurderer mig høiere, end
jeg kan fortjene, Engeibrekt! Blot det ved jeg, at jeg før skal
ofre Livet end svigte din og Mændenes Tillid. Dog er jeg
ung endnu og knapt voxen et sligt Hværv, medens Stuen er
fuld af gamle erfarne Mænd. Jeg siger det frit ud, mit Hjerte
brænder af Lyst at ride ud i Spidsen for en Hær, men ikke
vil jeg det, om der findes nogen anden, som attraar den Plads.
Her er forsamlet de ypperste Mænd i hele Hæren . .. Vil I
bekræfte Engelbrekts Valg, saa skal jeg med Lyst og Glæde
gaa til Værket!»
Han vendte sig ved de sidste Ord omkring i Ringen, men
overalt mødtes han af ømme, velvillige Blikke.
«Vistnok er du ung, Herman!» ytrede den gamle Berg-
mand, der nylig havde talt, «og vistnok kan det Hværv, som
er blevet dig paalagt, synes vanskeligt, men du er voxet op i
Engelbrekts Skygge, og frit og utvungent bekræfter jeg hans
Valg. Gud være med dig, Ungersvend !»
Og alle de nærværende bifaldt disse Ord, og med kraf-
tige Haandslag bekræftedes Udnævnelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
