Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILEGRIMEN. 581
Fogden førtes bort, Rytterne forsvandt, og Strømmen af
væbnet Almue rullede atter nedad Høien. |
Hvad som foregik i Munkens Bryst,-ved ingen, men den
gamle Mand vidste siden at fortælle, at han først havde:
styrtet hen mod Bondehøvdingen, som om han havde villet
tiltale ham, men at hån siden pludselig havde kastet sig
tilbage og faldt paa Knæ bag et Træ med Hænderne strakte
mod Himmelen.
Meget taltes siden i Trakten om Rumlaborgs Fald, om
den grusomme Foged og om Herman Berman, men ogsaa om
Munken, som laa paa Knæ i Skoven og bad til Gud og
Sankt Erik for svenske Mænds Vel. Men Rumlaborg blev i
Bund og Grund nedbrudt, og blot en Grushob, bevoxen med
Græs og Buske samt et Par Levninger af en gammel Skandse
fortæller nu, hvor det engang laa. E
Fra Rumlaborg marscherede Herman sydover til det
mellem tvende Sjøer beliggende Slot Trolleborg. Dets Foged
vovede ikke at gjøre Modstand, men overgav Slottet strax
paa den Betingelse, at han skulde faa frit afmarschere med
sin Eiendom. Paa samme Maade gik det ogsaa med Piksborg
paa Bolmsøen i Sjøen Bolmen.
Herfra vendte Herman sig vestover mod Hallandsgrænsen.
Hans Hværv var dermed udført, og glad i Hu red han Veien
frem, ventende paa Svar fra Engelbrekt, til hvem han havde
sendt Bud fra Trolleborg.
En Dag havde han ilet et godt Stykke foran Hæren,
blot fulgt af Erik, der nu var ligesom en Skygge af ham.
Den beridne Del af Hæren, der sædvanlig pleiede at aabne
Toget, var bleven langt efter, og Herman overlod ,sig til
sine Drømme, der syntes at blomstre godt i Omgivelsen af
en herlig og storartet Natur.
Pludselig för Erik som et Lyn henad Veien, men standsede
med ét ved Aabningen af en Hulvei, hvor den mørkeste Nat
syntes at raade. Herman ilede til hans Side og spurgte for-
bauset, hvad der gik af ham.
«Vandrer ikke Troldene om her i Finveden midt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
