- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
594

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SO4 | ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

I det ene Hjørne af Værelset, tæt nedenfor et Kristus-
billede, sad den gamle Frue i en bekvem Lænestol, og Solen
omgav hende med et eiendommeligt Lys, saa naar man

saa det udtærede, men endnu blide Ansigt, hvor undertrykt
Smerte og svigtede Forhaabninger boede ved Siden af hver-

andre, men hvor tillige en Fred raadede, som vidnede om,
at Hjertet havde lagt Verdens Sorger tilside, blev man ufri-
villig betagen af Beundring og Ærbødighed. Hun sad med
foldede Hænder, og hendes Blik var rettet mod Himlens blaa,
men saa drømmende, at der syntes blot at behøves et Pust,
for at hele det liflige Væsen skulde blive aandeliggjort og
forsvinde.

Greven blev staaende ved Døren. Han vovede knapt at
røre Sig, og hans Hjerte bankede voldsomt. Men sluttelig
rettede Fru Richissa sine Øine paa ham, og et mildt Smil
svævede om hendes Læber.

«Velkommen Frænde!» sagde hun med mat Stemme.
«Har De noget mere at spørge mig om?»

«Tilgiv mig, ædle Frænke», begyndte Greven, idet han
gik frem og lagde sin Haand paa hende, «jeg har endnu en
Ting ’at tale med Dem om . . . Maatte blot Deres Kræfter
staa Dem bi!»

«Tal, tal, Grev Hans . . . Jeg føler mig bedre, end jeg
har gjort paa længe. Angaar det Agnes, Deres Datter, saa
ved jeg mig dog ikke at have glemt noget . . .»

«Ja . .. De nævner min Datter, min kjære Agnes,
Richissa . . . Ved De, jeg forestiller mig, at om, hvad Gud
forbyde, min Datter havde draget min Vrede over sig og
derved berøvet mig sit Aasyn i mange og lange Aar . . .»

«Tag Dem ivare, Frænde !» afbrød Richissas milde Stemme
ham, «noget saadant kan ikke ske, uden De selv forvolder
det . . . og da har De selv beredt Deres Straf. De har ikke
saa haardt Hjerte, som mangen anden, at De kan bære en
slig Sorg . ...»

«Maatte den Almægtige afvende en slig Ulykke fra mig,
Richissa . . . men om saa skulde være Tilfældet, og jeg laa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free