Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
ud fra Bønnekapellet og der møde hans lille Datter Gertrud,
der bar en Krans af Blommer. Munken havde talt til Pigen
og spurgt hende, hvem som skulde have Kransen, hvorpaa
han havde kysset denne og klappet Pigen paa Hovedet samt
bedet hende skynde sig. Derefter havde han forladt Slottet.
Herman begav sig til Bønnekapellet, og Fogden skyndte
sig at forordne Voxlys, og hvad som forøvrigt Dødsfaldet
krævede. Men just som han var sysselsat hermed, hørtes
Hornstød foran Vindebroen, og Grev Hans og Engelbrekt
red ind paa Slottet.
Begge blev grebne ved Underretningen om Fru Richissas
Død. Greven skyndte sig op til Ligrummet, men Engelbrekt
gik ind i Bønnekapellet, hvor Fogden havde fortalt, Herman
befandt sig. Det var halvmørkt derinde, men Engelbrekt
udtalte Fostersønnens Navn, og denne laa snart ved hans
Hjerte.
«Mod, Mod, min Søn!» sagde han, «din Prøvelse er
dog en ringe Ting mod, hvad hendes har været, din fromme
Moders, deroppe; ikke heller kan den sammenlignes med din
Faders . . .»
«I siger det, Fosterfader, og den almægtige Gud være
dem naadig!»
Meget blev siden talt om, hvad som havde tildraget sig
paa Slottet, og Herman fortalte, hvorledes alt havde gaaet til.
«Altsaa ved du», sagde sluttelig Engelbrekt, «hvad jeg
er berettiget at aabenbare for dig, men din Fader har ogsaa
givet mig et Minde at overbringe dig.» Han tog frem en
Kjæde med vedhængende Ring, der lyste i Mørket, hvor
de stod.
Herman fattede med Ærbødighed det dyrebare Klenodie.
«Bær den», vedblev Engelbrekt høitideligt, «bær den til
din Faders Minde! Vær ædel og stærk som han .. . men
bliv du lykkeligere end han!»
«Og nu», tillagde han, «nu maa vi ride ud og gribe
Sværdet igjen, Herman! Endnu tilbagestaar noget for os at
gjøre, inden vi faar drage hjem igjen! — —>»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
