Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 ENGELBREKT ENGELBREKTSSQN.
Saaledes var Stillingen, da Kongen efter en høist farlig
Seilads ankom til Stockholm en af de sidste Dage i Septem-
ber. Han var omgiven af en Mængde tyske Fyrster og Gre-
ver samt danske Riddere. Hans Krøpelin og Grev Hans samt
gamle Krister Nilsson og nogle faa andre svenske Herrer
mødte ham.
Kong Erik var i slet Humør og udtalte ved alle Anled-
ninger sin store Misnøie, og denne øgedes i samme Grad,
som han fandt det umuligt at udrette noget. Han lod vist-
nok strax besætte Gråmunkeholmen*) og Helglandsholmen og
trak til sig den lille Styrke, der fandtes paa Stæket, et af de
faa Slotte, der stod igjen for Kongens Regning, men som paa
hans Befaling opbrændtes; og vistnok tog han paa sig en
streng Mine, naar han tiltalte de svenske Herrer eller viste
sig paa Stockholms Gader, men den Tid var forbi, da man
bøiede sig for en Rynkning af hans Øienbryn. Til en Begyn-
delse troede han det ikke selv, og han spurgte med utilhyllet
Forbauselse mange Gange Hans Krøpelin, hvorledes sligt, der
i Løbet af Sommeren havde hændt i Sverige, var muligt.
Den redelige Raadsherre mindede han derved altid om, at
Sverige var et ganske andet Land end Tyskland og endog
Danmark, og at enhver Bonde her maatte betragtes som en
fribaaren Mand. i
En Morgen befandt han sig med Krøpelin og Grev
Witzlau samt nogle andre Herrer, deriblandt ogsaa nogle
svenske, paa den østre Mur omkring Gråmunkeholmen, og
Talen kom atter til at dreie sig om de svenske Bønder.
«De har talt saa meget om disse Bønder», sagde han og
kastede et knusende Blik paa Krøpelin, «men endnu har jeg
ikke seet noget til dem. Mig lyster at trække sammen Sve-
riges Ridderskab og endnu en Gang ride gjennem min Eriks
Gade . . . og se, om nogen af dem vover at løfte sin Haand
mod deres kronede Konge!»
«Langt behøver De da ikke at ride, naadige Herre», sva-
*) Riddarholmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
