Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Ham var det, ja, en rigtig Kraftkarl, han ogsaa! Af
Edsholm og Agneholm findes ikke Sten paa Sten tilbage, blot
Hungerstenene i Gullspångselven skal til sildige Tider være
et Minde om Fogdens Grusomhed. Paa Dalaborg sad en
uforfærdet Foged, men han tirrede Bondehæren til Afsindighed,
saa ingen Tapperhed kunde hjælpe ham . . . Borgen blev
tagen med bevæbnet Haand, og da vilde Palne Jønsson være
bleven hugget ned paa Flækken, skjønt han styrtede paa
Naade og Skaansel midt ud af Luerne ... ,Nei, nu skal
dit Hjerteblod flyde”, skreg Bønderne, og man maa sige, den
arme Synder var ikke meget værd da, lel!»
De to Kvinder lyttede med den mest spændte Opmærk-
somhed, og Gubben smilte saa fornøiet derved. Det var
hans Stolthed at kunne give sin kjære Madmoder rigtig god
Besked om alt, som havde fundet Sted i de hændelsesrige
Maaneder mellem St. Hans og Mikkelsmesse foregaaende
Aar, og skjønt han ellers var ordknap, var han dog
angaaende dette Emne rigtig veltalende, mindende om de
gamle Barder, om han end ikke benyttede sig af deres
kunstneriske Talemaader og Billeder. Men derfor straalede
hans graa Øine saa inderlig fornøiet, naar han som nu
lykkedes at sætte sine Tilhørerinder i Vaande.
«Nu har jeg lænset Aanden op i Halsgruben igjen»,
smaalo han og saa paa Mor Mærta, der altid fik være Skyde-
skive; thi uagtet al sin Ligefremhed og Fritalenhed havde
han alligevel en vis Undseelse for Engelbrekts Husfrue.
«Jeg ønskede, han sad paa Hungerstenene i Gullspångs-
elven, saa grusom er han, Ulf! . . . Hvorledes gik det med
Fogden?»
«Jo se, Peder Ulfsson sprang midt ind blandt Bønderne
og bar Palne Jønsson ud af Luerne, ganske som Herman
gjorde med Fogden paa Rumlaborg, for se, helstøbte Karle er
de begge to.»
«Er nu Munden løs igjen, din gamle Isbjørn?» hørtes
en venlig Stemme fra Døren til Riddersalen, og Engelbrekt
traadte ind i Fruestuen.
ae ==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
