- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
632

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

632. ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Efter Maaltidet ledsagedes de fornemme Gjæster til sine
Værelser, men Biskoppen tog Herman Berman med sig og
samtalte længe med ham om det Ærinde, han skulde udføre
hos Erkebisp Olof.

«Det er en alvorlig Herre», sagde Biskoppen «og vel
prøvet i Livets Skole, især efter den langvarige Strid med
Kong Erik, men han har tillige et ædelt Sind, saa at den lave
Hævn er langt borte fra ham saavelsom de Gjerninger, der
ikke taaler Dagens Lys. At: han staar paa Engelbrekts og
vor Side kommer ingenlunde deraf, at han paa en vis Maade
ved Engelbrekt har faaet sin Frkebispestol, men fordi han i
Sjæl og Hjerte deler vore Anskuelser. Han hader Vold og
Vælde, ligesom vi gjør det, og den hellige Kirke har, Gud
bedre, de forløbne Aar faaet trække paa et Kors ligesaa tungt
som det, Sveriges Almue har baaret.»

«Jeg forstaar Dem, ærværdige Herre», sagde Herman.
«Jeg bør ikke for Erkebisp Olof tale om hemmelige Stemplin-
ger . . . han har samme Sindelag som Engelbrekt . . .»

«Ganske . . . Men fremstil derimod Nødvendigheden af
med Navn og Segl at binde de tvivlraadige . . . Stemplin-
ger», tillagde Biskoppen ligesom for sig selv, men saa plud-
selig op paa Herman og lod Blikket længe hvile paa ham —
«jeg kjender Dem for en Ærens Mand, kjære Søn . ., du
og jeg, vi vil vaage for Helten derinde!»

Herman fattede varmt Biskoppens udstrakte Haand og
kyssede den.

«Her findes Blindskjær i Farvandet, Søn . . . Og det er
mod dem, de store Skibe knuses, ikke mod den synbare Klippe,
om end Bølgerne gik aldrig saa høit over dens Isse. Kongen
med al sin Letsindighed er en Fiende af det sidste Slags, men
Blindskjærene . . . de findes blandt Rigets Herrer. Se derfor
op, min kjære Søn, mit Vaaben er Bønnen, du er Handlin-
gens Mand, og dermed Gud anbefalet!»

Herman fjernede sig, og Biskoppen hensank i Tanker. »
Han gjennemgik hos sig selv, hvad han havde hørt Grev
Hans fortælle, og han syntes at se foran sig den usædvanlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free