- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
635

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRAAMUNKENE. * 635

den bekjendte Vise «om Friheden». Da Engelbrekt. oplæste
det sidste Vers, skjalv hans Stemme af Bevægelse.

Frihed er en Seiershavn;

det Friheden jo med sit eget Navn
enhver, som elsker den, kan vise;
En Havn mod Vind og Hav,

der skjærmer høi og lav;

thi ber man Frihed prise.

Mange skjønne: og kraftige Ord talte Biskop Tomas
desuden den Morgen, og Stemningen fik et Anstrøg af glad
Høitidelighed, naar enhver tænkte paa Herrens Naade, der
havde hjulpet Sveriges Folk af saa megen Nød og saa megen
Elendighed.

En knap Time derefter red Herman Berman, fulgt af
Erik, ud fra Ørebro Slot, og kort derpaa red ogsaa Grev Hans
bort med sine Svende. Han red i samme Retning som Her-
man, men færdedes langsommere og agtede sig bene Veien til
Stockholm. — |

Herman og Erik red i Trav Veien frem. Just som de
havde forladt Staden og var komne ud paa Landeveien,
fæstedes deres Opmærksomhed ved en Mand, der udmærkede
sig ved sin høie og svære Væxt. Han var klædt som en
Kræmmer og bar en Pakke Klæde paa Skulderen. Herman
kastede blot et flygtigt Blik paa ham, men Erik fulgte skarpt
alle hans Bevægelser og blev derved endog noget efter
sin Herre. Manden syntes ikke at mærke den Opsigt, han
vakte, men fortsatte rolig sin Gang, nynnende paa en Vise-
stump, og forsvandt i et lidet Hus ved Udkanten af Staden.

Erik gav med det samme sin Hest Sporerne og var om
nogle Øieblikke ved Hermans Side. Det var en vakker Mor-
gen, og en kvægende Vind susede sagte hen over Skoven og
den store Slette. Erik var i et fortræffeligt Humør og kom
med det ene Spørgsmaal efter det andet, men fik korte
eller ingen Svar, Dette syntes dog ikke at gjøre stort Ind-
tryk paa ham. Hans brede Mund trak sig op til en skjelmsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free