- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
638

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

638 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,

«Alt dette kunde kanske afhjælpes, og Lykken blive mig
gunstigere end min Fader, men red end den høibaarne Jomfru
her ved min Side, jeg siger dig, Erik, jeg førte hende dog
bene Veien til hendes Fader! Grev Hans har faaet mit Løfte,
og Herman Berman bliver det tro, saalænge hans Hjerte slaar,
og han selv raader for sine Handlinger. Din Tale er derfor
unyttig, Erik. Maa det saa gaa, hvordan det vil, men Gud
raader for min og den høibaarne Jomfrus Skjæbne.»

De var nu komne omtrent midt for Ringkarleby Kirke,

og Erik syntes at grunde paa, hvorledes han skulde besvare
den sidste Indvending, da saavel hans som Hermans Opmærk-
somhed fæstedes ved en Rytter, der sporenstregs nærmede sig
dem. De vendte sig om og saa en høi, velvoxen Kræmmer-
svend, der sad bedre og sikrere tilhest, end hvad man af en
saadan kunde vente. Herman holdt sin Hest inde for at
oppebie den ilende Rytter, men denne havde knapt faaet Øie
paa de to Mænd, førend han svingede af til Høire ned mod
Ringkarleby, hvor en Ridevei bugtede sig frem nord for
Hjælmaren nærmere Stranden end den, som ledede til Arboga,
til hvilket Hold Herman agtede sig.

Ligesom Herman saaledes standsede ogsaa Erik sin
Hest, men da han ret fik Øie paa Kræmmersvenden og saa
denne kaste sig ind paa Sideveien, gav han sin Hest Sporene
og var øieblikkelig forsvunden. Herman raabte efter ham,
men intet Svar fulgte; blot den hendøende Lyd af gallopperende
Hestehove naaede hans Øre.

Det var Aftenen den 27de Juli, der Aar 1435 faldt paa
en Tirsdag, at Herman. Berman kom ridende henad Brunke-
bergsaasen, hvor Veien førte ned til Norrbro og Stockholm.
Han kom fra Uppsala, hvor han forgjæves havde søgt Erke-
bisp Olof, der allerede var afreist til Stockholm, og som paa
Tirsdag skulde være at træffe i St. Klara Kloster; hvor han
havde et Ærinde at udrette hos Abbedissen, Søster Birgitta
Magnusdatter. Herman var kommen omtrent saa langt som
did, hvor den nuværende Kongsbakke ligger. Til Høire
udbredte sig et Vand, der strakte sig henimod den Høi, paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free