Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAAMUNKENE. 639
hvilken Klosterbygningerne var opførte, hvis hvide Mure og
blytækte Tage og Taarne stak frem mellem Træerne i Lunden
paa nordre Side. Til Venstre for sig havde han en stor
Skov, men her og der stod et Hus, fornemmelig henimod
Klostret, der eiede en stor Del af denne Mark. En Mængde
Haver og Tomter var her leiede ud til Borgere i Stockholm
eller til Adelsmænd. De fleste Huse, som der var opførte,
havde tilhørt Leieboerne, men var efter deres Død komne i
Klostrets Besiddelse ifølge formelig affattet Kontrakt, der
endnu findes til. Formedelst den store Rigdom paa Gods og
Gaarde, som Klostret var i Besiddelse af, ikke blot her i
dets nærmeste Omgivelse, men vidt omkring i Riget, var
Forvalterens Arbeide baade vidtstrakt og vanskeligt.
St. Klara Kloster var et af de rigeste i Landet og
tilhørte den Klosterorden, der fortrinsvis var en Statsorden,
nemlig Franciskanernes. En saadan Klosterorden var ogsaa
Dominikanernes, og begge disse maa skilles fra de ældre
Landsklostre, der hovedsagelig tilhørte Benediktinere og Cister-
ciensere eller Bernhardinere. Her i Slockholm eiede Francis-
kanerne tvende Klostre, et Brødrekloster paa den nuværende
Riddarholm og et Søsterkloster paa Norrmalm. Paa Grund
af sin Dragt kaldtes Franciskanerne sædvanlig «Graabrødre»
eller «Graamunke», hvorom endnu den Dag idag «Graamunke-
grænsen» bærer Minde. Begge disse Klostre havde Kong
Magnus Ladulås at takke for sin Opkomst og for en stor
Del ogsaa sin Rigdom. Men Rigdommen havde havt sine
sædvanlige Følger for disse Ordener som overalt, hvor den
ikke bruges med et rent Sind. Overdaadighed og Vellevnet
var raadende i Klostrene i den Grad, at mangen Ridders
Bolig ikke kunde maales med dem. Vistnok bar Graamunken
endnu sin sækkelignende Kaabe med et Reb om Livet og
forsmaaede ikke med sin Pose paa Ryggen at banke paa
Døren saavel hos Ridderen som hos Bonden, men indenfor
Klostermuren forsvandt Ydmygheden, og Nydelsessygen traadte
istedet utilhyllet, fordringsfuld og vanskelig at tilfredsstille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
