Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Med dæmpet Stemme, men uden at iagttage den samme
Forsigtighed som Manden i Lænestolen, begyndte da en anden
Graabroder, idet han reiste sig fra Bænken og traadte frem
paa Gulvet, heldende sig mod en af Søilerne.
«Meget har jeg», sagde han, «siden de ærlige Herrers
Hjemkomst fra Halmstad og endnu mere siden Mødet i Upp-
sala nu anden Pintsedag forleden, overveiet de nærværende
Forhold, og et er mig klart, at har Rigets Herrer og Mænd lidt
ondt af Kong Erik, saa har vi mere at vente at Sveriges
Bønder, Gud straffe mig, og deres Høvedsmand, Engelbrekt
Engelbrektsson, som nu tillige sidder ved vor Side i Raadet
og det sidste Aar har ført Styrelsen i Sveriges Land. Bedre
synes det mig at taale og fordrage, hvad ondt er, under vor
Herre og Konge end under et Bonderegimente, der ikke har
noget Undseende for Rigets Herrer og Mænd. Derfor er det
min Mening, at vi fremfor alt søger at redde Kongen og siden
fjerner Engelbrekt.»
«Tvende Sager nævner du der, Broder Bengt», fortsatte
en anden, «af hvilke hver enkelt er vanskelig og kræver megen
Klogskab og stor Enighed, dog synes mig den sidste vanske-
ligere end den første. Udfaldet af Rettergangen med Kongen
kan man vel forudse, om end en og anden Eftergivenhed maa
gjøres, noget, som jeg tilraader, just fordi vi selv nu, Gud
bedre, behøver en stærk Kongemagt mod Engelbrekt, men
derom . . . at han maa fjernes, derom er vi enige, men dette
maa ske saaledes, at vi betager ham Lysten til videre at
optræde blandt Rigets Herrer og Mænd. Mig synes det ikke
utroligt, at vi faar den gode Bergmand, til Rigets Marsk, og
da er den sidste Forvirring lige slem som den første.»
En Murren af Uvilje hørtes ved disse Ord fra de siddende
Graabrødre, og flere sprang op for at give sin Uvilje Luft
i Ord, men den gamle i Lænestolen vinkede med Haanden,
og de satte sig igjen.
«I bekræfter, hvad jeg har sagt», fortsatte Taleren og
saa sig omkring, «jeg ser deri Beviser paa, at I vil opbyde
al eders Kraft for at forebygge saadant. Længe nok har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
