- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
647

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRAAMUNKENE, 647

Mændene af Rigets ypperste Ætter været nødte til at bøie
Hoved for denne opblæste Bergmand. Vistnok tror jeg ikke,
at Kongen, overladt til sig selv, skal med sit Valg falde paa
denne Mand, hverken for Drost- eller Marskembedet, men
nok kunde det hænde, at han lader Omstændighederne og
Mandens mange Venner indvirke paa sig, eller ogsaa, at hans
Valg falder paa nogen af disse, hvilket vilde være lige ilde.
Mig synes det derfor at være af den største" Betydning
for os, at vi allerede nu bliver enige om, hvem vi vil have
til disse Embeder.»

«Saadan er ogsaa min Mening», hørtes nu en ungdom-
melig Stemme, i hvem Herman gjenkjendte Ture Turesson,
«og lidet er nok vore Meninger delte angaaende de Mænd, som
bør besidde disse Embeder. Jeg tænker, at De, Fader Krister
Nilsson, er selvskreven til Drotsembedet, og til Marsk vil jeg
havets

«Bengt Stensson paa Gøksholm», faldt et Par Stemmer
ind paa én Gang.

«Ja vel, Bengt [Stensson paa Gøksholm» vedblev Hr.
Ture, «han er en moden Mand og Adelen hengiven med Liv
og Sjæl. Saavidt jeg ved, har han ogsaa personlige Grunde
til Klage over Opkomlingen . . » jeg mener Tabet af Ørebro
Slot og dertil en af hans Svende, som Engelbrekt har ladet
fængsle, mens han var stedt i Hr. Bengts Ærinde. Har jeg
nu udtalt en almindelig Mening, saa er begge disse Herrer
tilstede og kan [selv give os sin Vilje tilkjende angaaende
denne Sag.»

En almen Taushed fulgte paa Ridderens Ord, hvoraf det
fremgik, at de to nævnte. virkelig af de nærværende ansaaes
passende for de Embeder, hvorom her var Spørgsmaal, og
den gamle i Lænestolen og den, der havde talt næst efter
ham, reiste sig og gik frem til Midten af Værelset.

Den første nikkede til alle Sider og hviskede ’knapt
hørligt : |

«Hav Tak, Venner og Frænder, I kan gjøre Regning
paa mig!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free