Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Øine, er en Drøm, eller om den Haand, som jeg holder
min, virkelig er Hermans Haand ... Saa har da Guds
Moder endnu en Gang sendt dig til min Beskyttelse!»
«Gud og hans Helgener», afbrød Herman hende, «være
evig priset, som styrede mine Skridt til dette Havehus . ..
Mindst af alt ventede jeg at træffe dig her, Agnes, skjønt
ingen Dag er gaaet mig forbi, uden at dit Billede har svævet
for mig og vinket til Kraft i Kampen og Alvor i Livet . ..
Men jeg forglemmer mig selv . . .jeg ...»
«Ak nei, du glemmer dig ikke, tal frit ud, hvad dit
Hjerte lægger paa din Tunge . .. Her kan intet bo, som
ikke Guds Moder kan se og høre.» Hun lagde med disse
Ord Haanden paa Hermans Hjerte, og en Taare vældede
derved frem i hendes Øie, som et Tegn paa Følelsernes
Svulmen. «Du vilde tale om din og min Kjærlighed, og dit
Løfte binder dig . .. ser du, jeg gjennemskuer dig . . .»
Herman trykkede hendes Haand.
«Ja, ja», sagde han, «du siger det, Agnes ... hvad
andet skulde jeg tale om end min Kjærlighed, men aldrig ...
aldrig, Agnes, vil Herman Berman tage sin Brud i Smug...
Med Sværd i Haand, med Vold, om saa skulde være, kunde
jeg det, men mit Løfte til din Fader binder baade Haand og
Tunge . .. Se, derfor, Agnes . .. derfor maa vi mødes blot
for at skilles . . . jeg gjentager, hvad jeg sagde, da vi sidst
saa hinanden i Riddersalen paa Væsterås Slot . . . De skal
for mig være en hellig Drøm, en skjøn Fornemmelse af, hvad
den gode Gud har givet Manden til Lykke og Fred...
men noget mere ikke. Dog er ikke Manden altid Herre
over sig selv . . . Vi maa derfor skilles, Agnes! Bed
en Bøn til Guds Moder og Helgenerne for Herman
der oppe i Himmelens Rige, hvor ingen Grevekroner blinker,
der skal sikkerlig din strenge Fader lægge vore Hænder
sammen.»
Agnes ludede sit Hoved mod Hermans Bryst, som om
hun havde villet lytte til hans Hjertes Slag eller hente Styrke
for at stille den sønderslidende Uro i sit eget. Med en feber-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
