Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Gud og Guds Moder være med baade mig og dig»,
hviskede hun, «om vi saa aldrig skal se hinanden mere her
paa Jorden!» :
Hun sank ind til hans Bryst, og Herman sluttede hende
i sine Arme.
«Gud høre din Bøn!» hviskede han.
Men atter raabtes den høibaarne Jomfrus Navn, og de
hurtige Skridt af Hr. Karl Ormssons Datter kom alt nærmere.
Agnes sprang op og skyndte sig ud. Endnu paa Tær-
skelen vendte hun sig om og kastede et langt, indholdsrigt
Blik paa Herman.
Derpaa var hun forsvunden.
Herman faldt paa Knæ foran Madonnabilledet og bad
længe og ivrigt. Saa forlod ogsaa han det lille Hus og gik
med faste Skridt op mod Klostret.
Men fra Lindenes løvrige grønne Dække traadte Grev Hans
frem. Ansigtet var blegt, og Blikket skyggedes af Taarer. Han
løftede sine foldede Hænder mod Himmelen og bad, ogsaa han.
III,
Drost og Marsk.
Engelbrekt var ankommen til Klostret sammen med Bi-
skop Tomas. Det var herom, Abbedissen ved en fortrolig
Søster havde underrettet de forsamlede Herrer, og som havde
forvoldt deres Forsvinden. Erkebisp Olof, der den hele Ef-
termiddag havde arbeidet i en af Klostersalene sammen med
sin Kansler, havde ved Herrernes Ankomst foreslaaet at om-
bytte dette kvalme Værelse med den mere aabne og friske
Havesal, og da Søster Birgitta forgjæves havde gjort saa
mange Indvendinger, hun havde kunnet, men ikke vovede at
blive Uven med det mægtige Overhoved for hele den svenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
