Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
ti, som Ærbødigheden for de fornemme Herrer tillod, men
de, som ikke vilde lade sig nøie med blot at høre, klatrede
op i de nærmeste Træer eller op paa Afsatserne af den
Klippe, der fandtes tæt bag Herreforsamlingen. |
Øverst paa denne stod ved en skyhøi Gran en Kjæmpe-
skikkelse, skjult nedentil af foranstaaende Træers Toppe, men
helt og holdent synlig mod Øst, da Klippen der var blottet,
og det alvorlige, men blege Ansigt var stivt og ubevægeligt,
som om Manden havde været en Billedstøtte huggen af
Granit. Blot Øiet, der ufravendt var fæstet paa Herresamlingen
dernede, tilkjendegav nu og da ved et Blik, at Kjæmpen
livligt fulgte med, hvad som tildrog sig foran ham.
«Ædle Herrer og svenske Mænd», hørtes da Engelbrekts
dybe og klangfulde Stemme, «Stunden er kommen, da Sveriges
Rige skal modtage sin Konge, og som vi haaber, skal gode
Dage komme til os igjen med ham, saavidt han nu maa
være sindet redelig at holde de Eder, han har aflagt, og de
Løfter, han har givet. Jeg minder eder ogsaa i den hellige
Treenigheds Navn om eders egne Eder og Løfter, I Herrer
af Rigets Raad og øvrige Herrer og Mænd! Konge har vi
taget os for Lov at styrke og Fred at holde, men ikke for at
bryde Lov og Fred, se, det maa vi have vist Kong Erik, jeg,
Engelbrekt, og mine Medhjælpere alle til Hobe. Dermed maa
ogsaa mit Hværv være udført, og, efter Menneskers Tanker
at dømme, maa jeg nu i eders Hænder, ærværdigste Fædre
og gode Herrer, kunne overantvorde den Magt, som I gav
mig paa Mødet i Arboga i Januar nu forleden.»
En Summen af Forundring gik gjennem de opmærksomt
lyttende Herrers Række, mens man i et og andet Ansigt,
saasom i Hr. Nils Gustafssons, Greven af Ewerstens og
Biskop Tomas, saa et Træk af uforstilt Beundring for Taleren.
«Vistnok skulde jeg have sagt disse Ord til Kong Erik
selv», fortsatte Engelbrekt, «men mig synes, at Forsoningens
Vei maa ryddes saa jevn som mulig, og Kong Erik kommer
nu til os, ikke som Fiende, men for at gjøre alt godt igjen.
Kanhænde vilde min Nærværelse virke forstyrrende paa For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
