Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
førend hun kastede af sig sin pelsforede Kaabe og skyndte
sig paa Land, ivrigt opfordrende sine Folk at gribe Volds-
mændene. -
Disse ilede afsted, men kom snart tilbage med den
Underretning, at Mændene havde steget tilhest og sporenstregs
redet væk.
«Ti Rosenobler til den, som skaffer mig Vished om,
hvorhen den fangne er bleven ført!» udraabte derved den høie
Jomfru, skuende omkring sig blandt Folkene.
Disse stod tvivlraadige, men saa stod en ung rask
Svend frem.
«Jeg vil forsøge», sagde han, «men giv mig Penge,
blot med en god Hest vil det blive mig muligt at indhente
Mændene.
«Se her, Rasmus!» gjenmælte Jomfruen ivrigt og rakte
Svenden en Pengepung. «Skynd dig, skynd dig, og maatte
Guds Moder staa dig bi.»
Følgende Dag, den Sde Oktober 1435, ankom endelig
Kong Erik. Hans Blik för mønstrende over den bukkende
Herreskare, men Strenghed laa ikke i Blikket, og ikke var
det venligt. Han talte med en og anden af de danske og
norske Herrer, ligeledes med gamle Hr. Krister, noget, der
udtydedes til megen Fromme af dennes Tilhængere. Men han
steg snart tilhest og red ind til Stockholm, hvor Mødet ufor-
tøvet aabnedes i Klara Kloster.
Det var dog blot af forberedende Beskaffenhed. I
Helgeandshuset paa Holmen af samme Navn fandt det første
Møde Sted i Nærværelse af Kongen selv. Her var det,
Almuens skriftlig affattede Klagemaal fremlagdes for Kongen,
et Skrift, der viser i enkle og ukunstlede Træk hele Dybden af
den Elendighed, hvorunder den svenske Bonde i mange Aar
havde sukket. Vi vil ikke trætte Læseren med at gjentage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
