- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
693

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UDFALDET. 693

«Hvem hvisker mit Navn?» hørtes en dyb Stenime
bag Søilen. |

Den Kvinde, som havde talt, lod da sin Kaabe falde og
traadte frem bag Søilen. Fakkellyset faldt paa hende og
belyste hende helt og holdent. Det var en gammel Kvinde
med milde og engang skjønne Ansigtstræk.

«Erik, Erik», raabte hun og strakte sine Arme ud mod
den fangne Kjæmpe, der langsomt reiste sig, «saa ser jeg
dig dog igjen, skjønt ganske anderledes, end da vi sidst saa
hinanden der oppe i dit Hjem . . .»

Fangen udstrakte med Møie sine med usædvanlig store
Jernlænker bundne Arme, og den gamle Kvinde skjulte
Øjeblikket derefter sit Hoved ved hans Barm.

En lang Taushed fulgte, der sluttelig afbrødes af den
fangne. |

«Mind mig ikke om fordums Tider, Søster», sagde han,
«de er for evigt borte . . . Jeg har ogsaa faaet vænne mig
til de Tider, som har været onde; thi de har været lange,
og gode bliver de ikke mere paa denne Side Graven.»

«Sig ikke saa, kjære Broder», hulkede Søsteren, «umuligt

er det ikke . . . Friheden kan skjænkes dig igjen, Gaard og
Grund ogsaa . .. og da skal nok, skjønt sent, gode Tider
komme til dig igjen . . .» ;

«Nei, nei . . . ugjort kan ikke gjort Gjerning blive .

blot en eneste Glæde har jeg faaet beholde i Livet, skjønt
ogsaa den har været blandet med Galde, den at følge og se
Storheden og Kraften hos ham, som engang var min Ven,
og hvis Navn vil gaa til kommende Slægter og velsignes,
mens mit skal dø hen, som om jeg aldrig har været til . . .
se, for ham alene skulde jeg endnu ville faa min Frihed
tilbage, for ham og min stakkels, stakkels Kerstin!»

Ö pt tungt Suk frempressedes over Mandens Læber, og
han foldede sine Hænder, mens Blikket stift fæstedes paa de
- fugtige Gulvstene.

«Har du da ikke en Tanke for dit andet Barn, Erik?»
«Mit andet Barn . . .?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free