Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Om jeg véd noget», blev den forskræmte Mands Svar,
«visselig. ved jeg noget; thi Dagens første Time var endnu
ikke gaaen tilende, da jeg saa ... Jeg løb op til Dem, men
fandt Dem ikke . . . og jeg saa trende Ryttere ride ud gjen-
nem Bagporten til Naboens Hus . . . jeg gjorde Korsets Tegn
og læste mit Ave . ... thi naar de Døde rider, er det godt
at være paa sin Vagt . ..
’ «Og hvoraf ved du, at de var døde?»
«Hestenes Hove gav ingen Lyd fra sig, naar de berørte
Marken . . . sikkert var det Marsk Torkel og Junker Magnus
eller kanske hellere de to Hertuger Erik og Valdemar, der.
var komne for at hente den onde Drost Brunke; thi han skal
have boet der i Huset i fordums Dage.» |
Herman, som af den enfoldige, overtroiske Mands Udsagn
tydeligt fandt, at Forfølgerne i Tide havde mærket Uraad og
skyndte sig undaf med ’sin Fange, gav sig ikke Tid til at
høre paa Slutningen af Fortællerens i sine egne Øren meget
vise Udlægning af det natlige Syn, men gav sin Hest Spo-
rene og red henad Gaden i sydlig Retning.
Ud paa Formiddagen samledes atter Herrerne i den store
Sal paa Stockholms Slot. Kongen lod vente paa sig, og
ligesom den foregaaende Dag dannedes større og mindre
Grupper af Samtalende. En saadan Kreds dannedes af Hr.
Krister Nilsson og Bengt Stensson samt den tidligere Foged
over: Væstmanland og Dalarne, der nu sammen med Kongen
var kommen tilbage til Sverige. Til de tre nærmede sig
Biskop Knut fra Linkøping, ivrigt samtalende med Grev Hans
af Ewersten. Gjenstanden for de sidstes Samtale var Gifter-
maalsforbindelsen mellem Grevens Datter og unge Magnus
Bengtsson, et Emne, som Biskoppen ikke vilde forlade, uagtet
Greven viste alle Tegn paa Utaalmodighed.
«Som en Mand af Ære», sagde den uforbederlige Biskop
og standsede just, som de kom til de ovenfor nævnte tre
Herrer, «vil ikke Greven af Ewersten og Nowgarten rokke
sit givne Ord og Løfte . . . Hør De, Brodersøn Bengt, det
synes mig at være Tid til med Alvor at tænke paa Bryllup;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
