Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDFALDET, 703
være Sig nu, at vi om nogle Øieblikke i Dem ser Sveriges
- Riges Drost eller Marsk, saa er dog en Anledning for Haan-
den, som giver Forbindelsen mellem vor og Grevens Æt
en forøget Glans . . .»
Grevens stolte og ædle Ansigt var hvidt som Hermelins-
bræmmen paa hans violette Fløielskaabe, og hans Læber
skjalv, da han saa den vilde lidenskabelige Ild i Ridder
Bengts Øie. Gamle Hr. Krister befriede ham idetmindste for
Øieblikket fra at give et bestemt Svar, idet han sagde:
«Høit fryder sig mit gamle Hjerte ved Tanken paa
denne Forbindelse, thi jeg mener, at vi alle i Grunden forstaar
hverandre, og kan private Fordele forenes med de offentlige, saa
er det jo altid ønskeligt. De, Jøns Eriksson», tilføiede han
derpaa, vendende sig til denne og ligesom fortsættende der,
hvor han af Biskoppen var bleven afbrudt, «De har vel talt
med vor naadige Herre om dette Anliggende?»
«Det har jeg», svarede den tidligere Foged med sit van-
. lige smilende Blik, skjønt ikke ganske med samme frække
Opsyn som fordum, «det har jeg, og er jeg fuldstændig af
samme Mening som vor naadige Herre, at det herefter skal
bero paa Sveriges Riges Herrer og Mænd, om disse Bønder
skal regjere i Landet eller de selv.»
«Er De heri ikke bedre underrettet, end da De bragte
mig urigtigt Bud om Kongens Vilje forleden Høst», hørtes
en barsk Stemme aldeles ved Siden af Jøsse Eriksson, «saa er
det nok lidet at stole paa, hvad De forkynder.»
Det var den gamle, statelige Axel Pedersson (Tott), der
sammen med sin Søn Olof først nu kom ind i Salen, og,
idet de skred frem gjennem Salen, var kommen til at standse
just ved Siden af disse Herrer, og det saa nær, at Jøsse
Erikssons Ord fuldstændig hørtes. De samtalende Herrer
studsede ved Ridderens Ord, der klang som en Udfordring,
og Jøsse Eriksson krøb sammen, som om han havde villet
skjule sig for den bolde Kjæmpes lynende Blik.
«Der har De mit Ord, Jøsse Eriksson», vedblev den
koleriske Riddersmand, «og fordi de gjorde Nar af mit graa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
