Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØLVKJÆDEN. 711
sig ned paa en Sten ganske nær Veien. Da Herman kom
hende nærmere, sprang hun op og stirrede paa ham med et
vildt og uhyggeligt Blik. Det var Kerstin, Belgstings Datter.
«Kerstin», tiltalte Herman hende med en blød Stemme,
«hvad søger du efter der i Lyngen saa tidligt paa Morgenen?»
«Kjæden . . . Herman, Sølvkjæden, som bandt Lykken
og Kjærligheden til Kerstins Hjerte . .. hu, ser du ikke
Blodsporene her paa Veien, ser du dem ikke! . . . Vogt dig,
Herman, her har Ulven faret frem i Nat, han havde Kjæden
om Halsen, og Belgstings Kogger glinsede i Maaneskinnet . ..
hu, Ræven var med ... de førte Kerstins Fader mellem
sig . . . Men tyst;, Herman, tyst. De ved ikke, at Kerstin
har fulgt dem i Sporene lige fra Jomfruhavn.»
«Stakkels Pige», afbrød Herman hende, «sæt dig op paa
Brand, saa skal jeg bringe dig til gode Venner.»
«Ha—ha—ha ... du vil straffe mig, fordi jeg slap
Ræven løs . . . hu, jeg arme Overtrædelsens Mø ... min
Fadet har jeg bedraget, min Faders Ven har jeg ogsaa be-
draget . . . men derfor maa jeg vandre blodige Stier ....
snart, snart skal dog alt være fuldbyrdet!»
«Er det Mårten, du taler om, Kerstin, thi det er blevet
mig fortalt, at du hjalp ham at flygte fra Væsterås Slot.»
«Mårten, ja, det er Ræven . . . han skal hjælpe mig
til Ulven, og nu har jeg dem begge . . . de skal ikke und-
komme.» |
«Og hvor er Ulven!»
«Ulven og Ræven rider i Skoven, og ikke naar Jægernes
Spyd dem . . . men Kerstin skal naa dem . . .>»
Dermed tog hun et Sprang tilbage og forsvandt i Skoven.
Og Ulven tog frem det Guldhornet rød.
Skjønneste Løv de bærer mig vel.
s Heraf skal du drikke baade Vin og Mjød !*
Thi hun bær paa en lenlig Anger.
Sangen klang saa uhyggeligt fra den dybe Skov. Herman
gyste, der han sad paa Brand og saa efter den forsvundne.
Tonerne blev mere og mere svage, jo mere hun fjernede sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
