- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
713

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØLVKJÆDEN. ; 913

«Hun og jeg, vi skal nok klare det», sagde Gubben med
. et betydningsfuldt Nik, idet ogsaa han fjernede sig ind i
Skoven.

Med raskere Fart fortsatte derpaa Herman sit Ridt,
og just som Solen randt i Øst, red han forbi Tælje Slot.
Dette laa et Stykke udenfor Staden ved Seilleden til Tælje
Stad. Herman kunde ikke se det, uden at de dystre Billeder
atter reiste. sig i hans Sjæl, Billederne af Magnus Bengtsson
og hans mørke Fader, og han syntes, at alle Forhaabninger
døde derved, ligesom Blommerne var døde bort” der, hvor
Slottet havde kastet sin mørke Skygge.

Men han forlod Slottet og slog ind paa en Sti sydover.
Her varede det ikke længe, førend det mest livlige Billede ud-
bredte sig for hans Øine. Mange hundrede Mennesker var
allerede i fuldt Arbeide. Sømme hakkede op Jorden, andre
spadede, mens atter andre var sysselsatte med at bortføre den
opgravede Jord.

Noget til Siden for de øvrige Arbeidere stod Engelbrekt,
- overskuende med glad Tilfredshed den Kraft og det Liv, hvor-
med Arbeidet udførtes. Han holdt en Spade i Haanden, og
et Par gamle, graaskjæggede Ansigter stod foran ham. I
nogen Afstand kom en Graabroder vandrende i Retning af
ham, og tæt efter Munken gik den lange Ulf, med megen
Forsigtighed bærende en Kasse. Herman steg af Brand, og
overladende Tøilerne til Erik, der ilede ham imøde, gik ogsaa

han hen til Engelbrekt.
«Ser I, Venner», hørtes Engelbrekt ytre, just som Her-
man nærmede sig, «saa vil vi have det, og Arbeidet er ikke
farligere, end at vi kan klare det, om saa er Guds Vilje.
Det skal blive et godt Minde om os, at vi har været betænkte
paa sligt. Tro mig, det vilde have været en god Sag under
Hattebrødrestriderne; om Skibene havde kunnet komme frem
her og siden over Mælaren besøgt trende Landskabs Havne.
Lad saadanne Tider komme, lad Stockholm blive indesluttet
fra Sjøsiden, — med dette Tilløb for Indførselen kan gjerne
Fiendens Skibe ligge der udenfor i Saltsjøen, hvor længe de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free