Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
sit Sølv over Vand og Land, mens fra det fjerne glade Stem-
mer tilkjendegav, at glade Arbeidere vandrede hjemover. Til
Siden bag Skoven’ hævede Tælje Slotstaarn sit Spir op mod
det blaa — et mørkt Billede af den mørke Skygge, som Vir-
keligheden havde kastet over hans Forhaabningers lyse Him-
mel. Bølgen, der slog mod Strand, Vinden, der sagte susede
gjennem Skoven — alt hviskede om Livets lyseste Forjættelser.
Han saa foran sig sit Hjertes Mø; han syntes at høre hendes
Stemme tale, og han kjendte sig stærk til at kue sin Længsel,
stærk til at forsage, stærk til at leve og dø som den Mand, der
altid havde indtaget den første Plads i hans Hjerte, men som
nu syntes at smelte sammen med hende, der havde gjort ham
denne Plads stridig.
«Der har vi, saasandt jeg heder Magnus, en af Muld-
varpene», hørtes en Stemme tæt bag ham. Herman vendte
sig og saa paa Veien tæt foran sig tvende Ryttere, i hvem
han strax gjenkjendte Magnus Bengtsson (Nat og Dag) og
Ture Turesson (Bjelke).
«Hei, du drømmende Ungersvend», fortsatte samme
Stemme, spydigt og bidende, «har du mistet din Spade i
Sjøen, eller har Havfruen vist sig for dig?»
«De tager feil, Magnus Bengtsson, om De tager mig for
nogen af Deres Stalbrødre, hvilket maa være Tilfældet, naar
De ytrer slige Ord.»
«Hold dem tilgode, Herman Berman», vedblev Hr. Magnus
leende, «jeg tager dem dog ikke tilbage, og jeg tænker din
Dumdristighed har dem vel fortjent . . . tænk Dem, Hr. Ture
Turesson, Svenden derhenne kappes med mig om Grev Hans
af Ewerstens Datter.»
«Det passer jo godt» svarede Hr. Ture, «Engelbrekt
frier til Sveriges Rige, saa maa vel hans Svend frie til en
Grevedatter |»
De to unge Herrer lo, saa det gav Gjenlyd i Skoven,
og bag dem samlede sig en tæt Skare af Svende, der var
blevne efter under Ridtet.
«[ Deres Sted, Magnus», fortsatte Hr. Ture, «vilde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
