Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
736 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
en bleg Lysstribe fra den frembrydende Sol belyste Muren og
Ridderen. Han stød med draget Sværd, og fra hans Skjold
straalte en gylden Stjerne paa rød Bund. Det var Hr. Erik
Nilsson, Slotshøvdingen. Hans Hjelmgitter var opslaaet, saa
man kunde se hans bistre, intet godt bebudende Blikke.
«Efter hvad som nu er hændt», sagde Marsken derved
til Engelbrekt, «maa Staden være i vore Hænder inden Aften,
ellers vil det blive en hed Tørrestue for vore Landsmænd
derinde.»
«Saadan er ogsaa min Tanke», gjenmælte Engelbrekt.
Et heftigt Brag hørtes indenfor Porten, men det var uvist,
om det foranledigedes ved et eller andet Haandgemæng mellem
de svenske Borgere, der vilde aabne denne, eller om, de vilde
hindre Hr. Erik fra at heise op Vindebroen. Imidlertid indsaa
baade Engelbrekt og Marsken at intet Øieblik var at tabe,
om-man vilde sætte sig i Besiddelse af den sidste. Dette var
dog ingen let Sag; thi Porttaarnet var fuldt af Bevæbnede,
og en uundgaaelig Død truede den, der vovede at nærme sig.
En Skare af Marskens Svende havde redet frem kort efter
Herman Berman, og de befandt sig nu alle bag Herrerne.
. Marsken tilsagde Høvdingen for Skaren at styrte frem, og
denne gjorde visselig ingen Indvendinger, men han syntes at
være altfor nøie med Smaating, som først skulde ordnes, og
derunder tabtes Tiden. Marsken blegnede af Vrede og Utaal-
modighed, og Engelbrekt vilde just raabe til sine Svende, da
man hørte Herman Berman hastig befale dem at stige af, og
med en Dødsforagt, der øiensynlig vakte Marskens Beundring,
styrtede han i Spidsen for sine ned mod Vindebryggen. En
Regn af Pile og Sten mødte dem, men de lod sig ikke stagge.
Inden nogle Øieblikke var de over Broen og fremme ved
Stadsporten.
Herunder øgedes Braget mere og mere indenfor Porten,
og man hørte tydelig, hvorledes vældige Øxehug dundrede
mod de tykke Porte, og hvorledes Laasene brækkedes. Idet-
samme kom Marskens Svende ridende, og bag dem saa man
i nogen Afstand den øvrige Svendeskare. Med et vældigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
