Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIGSMARSKEN. | 737
Brag sprang nu Porten op, og Herman Berman med Engel-
brekts «Folk satte sig i Besiddelse af Taarnet. Efterat dette
var gjort, skyndte Herman sig ud til Engelbrekt.
«Nu er dette Taarn i vore Hænder», sagde han, «men
endnu er de andre igjen, der holdes besatte dels af tyske
Borgere, dels af Folket fra Slottet. Vil du lade mig rense
dem med dine Svende, Engelbrekt, saa mener jeg, at det
dog snart skal være gjort.»
«Hav Tak, hav redelig Tak», skyndte Karl Knutsson at
forekomme Engelbrekt. «De har skikket Dem som en ærlig
Mand, Herman Berman . . . Vil De med mine Svende skynde
Dem til de andre Taarn, saa har De idag gjort mig og Riget
en fuldgod Tjeneste. Sid dristig op og spræng afsted, Herman,
paa Raadhuset ser vi hinanden igjen.»
Ordene udtaltes med uforstilt Velvilje, og et Glimt at
Tilfredsstillelse hvilte over Hermans vakre Træk, mens et
hjertegodt Smil krusede Engelbrekts Læber.
«Vi maa med de andre Herrer saa sagtelig ride efter
dem», sagde derefter Marsken vendt til Engelbrekt. Og saasnart
alle Raadsherrer havde faaet Tid at samle sig, satte man sig
i Bevægelse.
Med Marskens vaiende Banner i Spidsen marscherede
Rigets Raad ind i Staden, og overalt, hvor Toget drog frem,
hilstes det af de svenske Borgere med stormendé Jubel. Paa
Kornhamnstorv standsede man, og Marsken raabte, at enhver,
som vilde holde med Sveriges Rige, skulde ile til Banneret,
og ham skulde intet ondt vederfares. Derefter red Her-
rerne op til Stortorvet, hvor de steg af og gik ind i Raad-
huset.
Paa dettes Langside mod Torvet befandt sig en Ud-
bygning eller et Bur, og da man derfra pleiede at tale til det
forsamlede Folk, kaldte man det «Burtale». Herfra talte nu
yderligere: Marsken til Forsamlingen (eller, som det hed, «holdt
Burtale til dem»), spørgende, om Stockholms Borgere vilde
gjøre fælles Sag med Riget. Et stormende Ja blev Svaret
paa hans Spørgsmaal, mens i nogen Afstand et larmende
Engelbrekt Engelbrektsson. II. , 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
