Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Sortmangaden foran Dominikanerklostret, hvor de ringede
paa og blev ladte ind. Kjertesvenden førte Marsken videre
gjennem mange Gange og Trapper til et lidet Værelse, der
pleiede at benyttes af Erkebisp Olof, naar han befandt sig i
Staden.
Da Marsken traadte ind, sad Erkebispen indhyllet i en
pelsfodret Kaabe foran Arnen. Det hastige Ridt fra Uppsala
havde paaført ham et Ildebefindende. Marsken hilste ærbødigt,
og Erkebispen vinkede forbindtligt med Haanden, at han
skulde tage Plads. |
«Mener De altsaa», sagde Erkebispen, efterat de første
Høflighedsbeviser var udvexlede, «mener De, at Sagen
vil ordnes, uden at Enigheden og den gode Forstaaelse
forstyrres?»
«Det mener jeg, og har De intet imod, hvad jeg vil
foreslaa, saa maa unødig Tidsspilde forebygges», svarede
Marsken og tilføiede, da Erkebispen gjorde Mine til at spørge
om Marskens Forslag, «Valget maa efter min Mening gaa
for sig paa samme Maade, som da Forslaget kom frem
angaaende Drost og Marsk, men Hovedsagen er at indskrænke
de vælgendes Antal, og det lader sig efter min Mening gjøre,
om vi, som her er nærværende af Biskopper, Riddere og
Svende, udser tredive Mænd, der siden vælger Rigshøveds-
manden.»>
«Det Forslag lader sig høre!» ytrede dertil Erkebispen,
forskende med sine kloge Øine i Marskens blide Ansigtstræk.
«Saa synes mig alt at blive godt, og jeg har al Grund til at
tro, at Rigets Herrer og Mænd skal give sit Bifald dertil lige
villigt som jeg. En Omstændighed indgiver mig dog nogen
Bekymring, den nemlig, at vi ikke har Drosten her og ikke
heller Engelbrekt . . .»
«Hvad min kjære. Frænde, gamle Hr. Krister betræffer»,
svarede Marsken med et Blik, som tydelig tilkjendegav, at
han ikke mente det halve af, hvad han sagde, «saa deler jeg
Deres Bekymring, hans Raad og Erfaring vilde ved dette
Tilfælde være af stor Vægt . .. Det samme maa jeg ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
