Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
skar af Tømmerne, hvormed Hesten var bunden til Slæden.
En Stund efter vendte Svenden sig om. |
«Guds Død, Henrik Smed», udraabte han.helt bestyrtet,
«Deres Hest har slidt sig løs!»
Det var kulmørkt i Skoven, saa man kunde knapt se
Haanden foran sig. Henrik Smed steg udaf Slæden og saa
sig om og lyttede til alle Sider, men ingen Lyd hørtes, der
tilkjendegav, hvor hans Hest befandt sig. Idetsamme rykkede
Svenden i Tømmerne og kjørte pilsnart sin Vei.
Der stod nu den gamle Mand med Udsigt til endnu
senere at komme til Nykøping, end om han havde fortsat
Veien tilhest. Han indsaa, at han maatte være kommen ud.
for nogen, hvis Fordel var forenet med at hindre hans
Ankomst til Engelbrekt, og denne Tanke hensatte ham i en
Tilstand af den mest pinlige Uro. Forgjæves speidede han
efter Lyden af Hestetrin; den listige Svend havde kjørt et godt
Stykke, efterat han havde løst Hesten, og at denne ikke havde
slidt sig løs, det fandt han uden stort Hovedbrud. Der var
intet andet Valg for ham end at fortsætte Veien tilfods, og
han tog fat dermed. Han havde saaledes tilbagelagt
omtrent en halv Fjerdings Vei, da Skoven ophørte at være
saa tæt, og han i nogen Afstand til Venstre for sig saa et
flammende Skin fra Arnen i en Stue. Han besluttede at gaa
til den lille Stue i Haab om, at det kunde lykkes ham der at
skaffe sig en Hest.
Den dybe Sne gjorde dog Vandringen til Stuen mere be-
sværlig, end han kunde tænke sig, og just som han mente sig
at komme ind paa den aabne Plads foran Stuen, standsedes
han af et stort omkuldkastet Træ, som han maatte omgaa.
Da hørte han Skridt ved Stuedøren, og han saa to Mænd
færdige-at fjerne sig derfra.
«Saa lykkedes det ikke for dig, Elof!» hørte han den
ene sige, en lang svær Karl, «og det skulle jeg kunne have
sagt dig forud. Det Vildt stod dig forhøit . . .»
«Forhøit, ja», svarede den tiltalte, «ja, du siger det, Mag-
nus, han stod mig forhøit».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
