Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJÆRSTEBUDET PAA TÆLJE SLOT. 767
«Jeg maa vel sige det», svarede Greven, som med ét
fæstede Blikket paa Damerne i den anden Ende af Salen,
«jeg maa vel sige det til Dem, Biskop Tomas ... jeg hænger
fast ved Kong Erik, med ham kommer jeg, ellers ikke.»
Derhenne blandt Damerne var flere af de yngre Herrer
og tillige Marsken selv, men hvad som tiltrak sig Grevens
Opmærksomhed, var Hr. Magnus, der nærmede sig hans Dat-
ter og, uden at lade som han saa den Ligegyldighed eller maa-
ske rettere den Uvilje, som luede ud af hendes Blik og skjalv
paa hendes Læber, syntes at ville kvæle hende under en Flom
af mer eller mindre vellykket Spøg. Ridder Bengt nærmede
sig derunder og syntes uformærket at give Marsken, som
Karl Knutsson fremdeles kaldtes, ogsaa siden han var bleven
valgt til Rigshøvedsmand, et Tegn. Man saa ogsaa derefter
den sidste fjerne sig lidt fra denne Side af Rummet og nærme
sig Grev Hans, med hvem han gav sig i en livlig Samtale.
.Ogsaa Biskop Tomas deltog deri, og snart derpaa, ligesom
ved et Tilfælde, stødte ogsaa Ridder Bengt til.
«Gladere Gjæstebud ved jeg mig ikke at have været til-
stede ved paa Aar og Dag, Ridder Bengt», sagde Hr. Karl med
et venligt Blik til den straalende Vært, «Saa fornøiet synes alle
at være, og Spøgen og Latteren derhenne og i Fruerstuen taler
bedst for Sandheden af mine Ord.»
Det var en rungende Latter fra Hr. Magnus, som over-
døvede alle i Salen, der syntes at give Anledning til de
sidste Ord.
«Qgsaa har jeg, saavidt jeg ved, stor Aarsag til Glæde»,
svarede Ridderen, «jeg mener, Grev Hans, at i Aften vil De
indfri Deres Ord, og vi faar drikke en Lykønskningsskaal for
min Søn og Deres Datter.»
En dødelig Bleghed lagde sig over Grevens stolte og
ædle Træk.
«Den Omstændighed forhøier Glæden», faldt Hr. Karl
ind og slog Hænderne sammen, «jeg vil give Dem det Løfte,
Frænde Bengt, at det første Slotslehn, som bliver ledigt, skal
blive Deres Søns, saavidt jeg har noget at sige i Sveriges Land.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
