Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJÆSTEBUDET PAA TÆLJE SLOT. 769
det, og derfor maa ogsaa dette Afbræk i Deres Glæde
blive kort.»
«Saa sig dog snart Deres Ærinde», opfordrede Ridder
Bengt ham kort, «hvad mig angaar, vil jeg ikke unødig for-
længe Afbrydelsen af Gildets Ro.»
«De har i Deres Taarn en Fange», vedblev Herman, *
«men en Fange, som med Svig er bleven berøvet sin Frihed,
denne Fange skal De gjengive Friheden.»
«En Fange i mit Taarn», udraabte Ridderen blegnende.
«Jeg kunde spørge, hvorledes fremmed Mand kan kjende
mine Fanger, og med hvad Ret han blander sig i mine An-
liggender.» |
«Fangen har selv fortalt mig det, og min Ret er den
fribaarne Mands Ret at værge den uskyldige. ’Træd frem,
træd frem!» han vendte sig herved til den mørke Skikkelse
i Salsdøren, «og tal selv i Deres Sag.»
Og med en Holdning og et Opsyn som en Konge traadte
Belgsting ind i Salen. Var Opmærksomheden forud spændt,
saa naaede den nu sin Høide. Gjæsterne traadte nærmere
og sluttede en Halvkreds omkring Hovedpersonerne. Paa
ingen, med Undtagelse af Ridder Bengt, gjorde dog Mandens
Optræden et saadant Indtryk som paa Grev Hans. Hele hans
Sjæl syntes at sammentrænge sig i det Blik, som han fæstede
paa Manden, og uden at give Agt paa de omgivende tog
han heftigt et Skridt fremad og udraabte:
«Erik Bildstein.»
Denne saa op og kastede et forbauset og spørgende
Blik paa Greven, men et flygtigt Smil, som fulgte derpaa,
viste, at ogsaa han kjendte Grev Hans. Saa hengik nogle
Øieblikke, hvorunder Ridder Bengt fik Tid til at samle sig
noget efter sin Bestyrtelse. Lynsnart opfattede han sin Stil-
ling og var paa det rene med, at om han vilde have kunnet og
vovet at trodse Engelbrekt og dennes Mand, Herman Berman,
saa kom han til at afskjære alle sin Lykkes sidste Traade,
hvis han blev Uvenner med Grev Hans.
«Denne Mand», sagde han derfor og antog et forbauset
Engelbrekt Engelbrektsson. II. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>