Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Udseende, og Vreden, som det ikke helt lykkedes ham at
kue, tjente til at give det hele en vakker Farve, «denne ,
Mand kjender jeg ikke . . . han er ikke min Fange!»
«Kjender De mig ikke, Ridder Bengt», spurgte Belg-
sting med et Udtryk, der tydelig tilkjendegav den dybeste
og mest knusende Foragt. «Dog er det ikke længe, siden
vi talte sammen i denne Sal, skjønt jeg stod foran Dem
i Lænker.»
«De farer vild», brølte Ridderen med lynende Blikke, «er
noget sligt skeet, saa har en eller anden af mine Svende
gjort det, og han skal derfor lide en haard Straf.»
«Hvad saa er eller ikke, saa kommer jeg hid», vedblev
Belgsting, «for atter at overtage mine Lænker dernede i Taarnet.
Jeg har ikke meget, som mere lokker mig ud i Verden, blot
et Maal vil jeg endnu naa og siden dø . .. se, derfor be-
nyttede jeg mig af Deres eller, om De hellere vil, Deres
Svends Tilbud at tage en af mine Venner $om Gidsel, indtil
jeg kom igjen . .. den Mand maa ikke længer bo i Deres
Taarn.»
«Gidsel!» udraabte Ridder Bengt med en Forbauselse,
som han ikke behøvede at hykle, «De taler i Gaader .
da De, saavidt det paa mig beror, er fri, saa kan jeg ingen
Ret have at tage nogen Gidsel for Dem. ... hør her», raabte
han ind i et tilstødende Værelse, og en Smaasvend skyndte
sig ud af samme, «sig til min Foged, at han strax fører op
til mig den Fange, som skal findes i Taarnet, men lad Læn-
kerne blive der de er.» |
Smaasvenden forsvandt, og under det Ophold, som nu
indtraadte, trak Grev Hans Belgsting tilside og begyndte en
livlig Samtale med ham. Paa den anden Side saa Herman
Berman, med hvem Hr. Karl Knutsson ligeledes ivrigt sam-
talte, Grevens Datter og ved hendes Side den stolte, ubændige
Magnus Bengtsson. Marsken mærkede til sin Forundring den
Aandsfraværenhed, som bemægtigede sig den unge Mand,
men følgende hans Blik saa og gjættede han strax, hvad
der foranledigede denne. Hvorvidt dette øgede eller formind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
