Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJÆSTEBUDET PAA TÆLJE SLOT, 773
«Jeg har ogsaa en Befaling fra Engelbrekt til Dem om
Deres Svende, som han forgjæves har ventet i Leiren ved
Nykøping. Hans Bud til Dem er dette, at hvis ikke disse
Deres Svende er paa Stedet inden fireogtyve Timer fra nu af,
saa tvinger De ham til at betragte Dem som Rigets Fiende.
Nu synes det mig redeligt handlet af Dem, om De lader Deres
Svende stige tilhest og drage med mig samt tillige lader
Rømlingerne drage med os.»
«Hvad Forbryderne betræffer», fremstammede Ridder
Bengt med en Stemme, der vilde standse i Halsen, «saa skal
de blive udleverede til Engelbrekt, naar de først har udstaaet
den Straf, jeg vil ilægge dem; hvad derimod de øvrige
Svende angaar, saa vil jeg give Engelbrekt selv Svaret.
Og dermed», tilføiede han efter et kort Ophold, «maa Glæden
vende tilbage i min Sal... til Dans, til Dans, høibaarne
Riddere og Jomfruer; altfor længe har denne Afbrydelse
- varet!>
Efterat han havde sagt dette, vendte Hr. Bengt Herman
Ryggen og fjernede sig ind i et tilstødende Værelse, idet
han med det samme gav en Skare Musikanter, baade «Tam-
burer» og «Basunblæsere», der befandt sig i et Hjørne af
Salen, Tegn til at spille op. Øieblikkelig blev Befalingen
efterkommet, og der blev en Bevægelse i Salen, som ypperlig
bidrog til at berolige de oprørte Sind og bringe Ligevægten
tilbage. Snart saa man ogsaa en Skare unge Herrer og
høibaarne Jomfruer Par efter Par træde ind i Salen for at
træde Dansen.
Herunder havde Magnus Bengtsson nærmet sig Herman,
og just som Dansen skulde begynde, hvæste han i dennes Øre:
«I Haven efter Dansens Slut !»
Derpaa skyndte han sig afsted og begyndte Dansen af
Hjertens eller maaske rettere af Fortvivlelsens Lyst. Herman
stod en Stund og saa derpaa, men hende, som han helst
vilde se, saa han ikke. Hun befandt sig i Fruestuen og
havde vægret saa vel Magnus som alle andre at deltage i
Dansen. Men tilslut blev Rummet for kvælende og Glæden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
