Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
776 V ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
kommen til at gjøre en halsbrækkende Kolbøtte ned i Dybet,
og der hvor Græstorven ophørte, var Klippen dækket af et
Islag, saa at den lignede et Glasberg. Deraf kom ogsaa Umulig-
heden for Magnus at hjælpe sig selv.
Herman tog sit Sværd i sin venstre Haand, ilede til
og rakte ham sin høire Haand, som Magnus krampagtigt
fattede med sin venstre. Den høire holdt han fast knyttet
om Skaftet paa en Dolk, som han hastig havde rykket op af
sit Bælte, og Klingen laa og blinkede ved hans Side i Maane-
skinnet som Braadden af en Slange.
«Har De skadet Deres høire Arm, Magnus, eftersom De
lader Sværdet blive liggende», spurgte Herman, idet han drog
op den faldne.
Magnus svarede intet, men just som han kjendte sig i
den Stilling, at han selv kunde hjælpe sig op, og idet Herman
bøiede sig ned for at tage hans Sværd, glinsede Dolkeklingen
og forsvandt i Hermans Bryst. Denne faldt til Siden, og
Magnus sprang op.
«Nu viser du nok ikke mere Tænderne, din Hund, endnu
mindre bjæffer du», stønnede den vilde med et hæsligt
Glædeshyl.
«Og De har for altid gjort Dem uværdig til Ridderkjæden,
Magnus Bengtsson», hørtes en dyb Stemme bag ham.
Magnus skalv herved. Det var Grev Hans, som havde
tiltalt ham. Han vilde flygte, men en Jernhaand fattede hans:
og holdt ham som i et Skruested. Grev Hans havde, idet
han udtalte de dræbende Ord, styrtet hen til Herman og kom
i den yderste Stund for at redde ham fra at glide ned i Sjøen,
der var aaben indved Stranden. Greven fattede ham i Benene
og trak ham varsomt op, indtil han kunde fatte ham om
Midjen, da han til sin store Glæde mærkede, at Herman selv
ved Hjælp af sin høire Haand havde reist sig paa Knæerne. -
Øieblikket derefter stod han opret foran Greven og de
to andre. Han var bleg, og Dolken sad endnu fast i hans
Bryst, men tæt ved Dolkeskaftet hang paa en Guldkjæde en
Ring, hvis kostbare Stene blinkede mod Greven. —Dolke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
