Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAT OG DAG, 785
havde afslaaet Forslaget at drage op til Ørebro i Hermans
Selskab, sagde han med et mat Smil:
«Er Grev Hans allerede dragen til Kongen?»
«Nei», svared Herman og svinged om med Brand, mens
en Purpurflom glødede paa hans Kind — «han er endnu
igjen i Stockholm og skal drage derfra Sjøveien til Stralsund.
«Jeg kjender en Ungersvend, som vel skulde ville gjøre
den Reise med . . . ja, ja, se ei saa vred ud», tilføiede han,
idet han med ét tog paa sig igjen sit høitidelige Alvor, «du
skal have Belgstings Tak for mangen rask Handling, og gjæl-
der end ikke mine Lykønskninger meget, hverken hernede
eller deroppe, thi Belgstings Hjerte har været haardt, saa skal
de dog følge dig i rigeste Maal.»
Kerstin, der imens havde plukket nogle Blommer, som
Vaarsolen havde lokket frem, og som voxte ved hendes Fødder,
stod hastigt op og rakte Herman dem.
«Til Agnes», sagde hun, «gjem dem vel, det er Kerstins
Brudegave!»
Og saa forsvandt hun mellem Træerne bag Høien. Her-
man trykkede rørt Belgstings Haand.
«Den Rune, som du nu hentydede til, Belgsting», sagde
han, «er endnu uskreven.»
Flere Ord i denne Sag vexledes ikke, og efterat Belg-
sting havde vægret at tage Herberge i Staden, skiltes han og
Herman. Belgsting fortsatte sin Vandring nordover, først til
Ælfsborg — hvor Matis von Kolen var bleven tvunget til at
afstaa fra Slotslehnet, skjøndt han fik beholde Slottet — og
derfra til Axevalla. Her mødte ham det Sørgebudskab, at
Engelbrekt pludselig var bleven angreben af en Sygdom, men
at han for et Par Dage siden var bleven saa vidt bedre, at
han havde kunnet foretage Færden til Ørebro, uagtet han
ogsaa da var saa svag, at han knapt kunde sidde tilhest.
Med tungt Hjerte forlod Belgsting Axevalla og vandrede
op til Tiveden. Da han vel var kommen over denne Skov-
høi og atter befandt sig i Nerike, maatte han vælge de mest
ensomme Skovstier af Frygt for at træffe en eller anden Udsen-
Engelbrekt Engelbrektsson. II. 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
