- Project Runeberg -  Den skandinaviske Eenhedstanke, som den har været, og som den er i Nordens tre Riger /
4

(1857) [MARC] [MARC] [MARC] [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis personlige Forhold og Egenskaber vor Historie er ligesaa
fattig paa bevarede Erindringer, som Tilfældet er med vore
allerfleste eldre Konger. Plan og Anlæg til Calmar-Unionen
var ingenlunde slet eller forkastelig; men nyere kritiske
Undersøgelser have lagt for Dagen, hvad man længe havde overseet:
at enten Dronningen selv, eller Raadgivere, der styrede hendes
Politik, maa have bragt i Erfaring, at det var klogest at
temporisere, eller udskyde den endelige Afslutning af de tre
Rigers Eenhedspagt, indtil den havde rodfæstet sig mere i alle
tre Nationers Ønsker og Bifald — og fornemmelig i det svenske
Folks eller de der herskende Partiers godvillige Samtykke og
Yndest. Margrethes Regiering, — ligesom ogsaa sildigere
Perioder i Unionshistorien — synes at vise, at det vel egentlig
var den høiere og mægtige Geistlighed, hun havde søgt at vinde
og vundet, for sin politiske Idee; men at dette langt fra ikke
i lige Grad var Tilfældet hverken med Adel eller Almue i
Sverrige. Man taalte hende bedre, fordi hun var Qvinde, og
fordi hun formodentlig har været klog nok til ogsaa at vinde
i det mindste en Deel af det svenske Aristokratie; men der, hvor
Folkemeningen kunde føre frit Sprog, blev hun ikle meget bedre
behandlet, end de følgende Unionskonger[1].

Det er ikke saa let at afgiøre, om Margrethes Grund-Idee
har gaaet saa vidt, som til en virkelig Statseenhed; men
det er historisk klart, at hun i den practiske Udførelse ikke kunde
komme videre, end til et Statsforbund imellem de tre Riger,
under en fælles Regent, og at endog et saadant Forbund kun
existerede saa lenge Overmagten var hos det Rige,
hvorfra Initiativet til Foreningen var udgaaet, som en Følge af


[1] I den svenske Riimkrønikes naive Beretning om hendes Fostersøns
Kaaring (Hadorphs Udg. p. 170. 171) seer man dog, hvormeget hun
personligt formaaede:

„Drotningen giorde sig saara wred,
Riikzens Raad wart tha ledt,
Ok giorde sidan som hon wille,
at the (motte) henne Wrede stille“.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:32:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enhed/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free